Simons første direkte i hul

Den yngste af vores Simon’er i elite-truppen – ham der hedder Grønkjær – beviste forleden, at han i den grad er værdig til vedhæftelsen “elite”.

På hul 8 lavde han nemlig sin første hole-in-one.

Det var imidlertid så sent fredag aften, at der stort set kun var de mennesker, han havde spillet med i klubhuset, da han kom ind. Så selvom far Kim lov at betale en omgang, så blev Simon først rigtigt fejret af Fru Hansen, der jo sponserer de hole-in-ones, der bliver lavet på banen, med både champagne og ikke mindst sabeldans, da elite-holdene var færdige med deres Danmarksturneringskampe i weekenden..

Modsat slaget på hul 8, så måtte Simon bruge 3 hug, før han fik proppen af den rigtige champagne. Børne-champagnen, som han selv drak af, havde skruelåg… ;-)

Eliten er i gang

Det var en omgang blandede bolsjer, da eliten i weekenden tog hul på årets Danmarks-turnering. Bedst fra start kom vores dame-elitespillere og herrernes 2. hold, der begge vandt begge deres matcher. Førsteholdet kom også godt fra start lørdag med en sejr over Skjoldenæsholm, men desværre blev det til et ærgerligt nederlag til Holbæk søndag. 3. holdet brillerede ved at tabe begge dage – og eftersom alle 4 hold spillede begge dage på hjemmebane var der forventninger om lidt større pointhøst. Se billeder af holdene og weekendens resultater her…

Dame-eliten

Kvalifikationsrækken, pulje 5

Herrer, 1. holdet

4. division, pulje 6

Herrer, 2. holdet

Kvalifikationsrækken, pulje 4

Herrer, 3. holdet

Kvalifikationsrækken, pulje 9

SGO-turnering

Som noget nyt er der i år indført en løbende turnering, for de spillere, der har købt sig medlem af SGO-ordningen. Turneringen afvikles henover sæsonen i de klubber, der er involveret, og der er fine præmier at hente. 

Første præmie er et Fjorden Rundt-medlemskab til 2013.

 Der er et opslag om turneringen 6. maj 2012 i medlemsgangen i klubhuset. Og her kan du klikke dig videre til oplysninger og turneringsproportitioner til den første etape.

 SGO – Fjorden Rundt turneringen afvikles på følgende tidspunkter :

 6. maj: Holbæk Golfklub
 9. juni : Frederikssund Golfklub
28. juli : Roskilde Golfklub
11. august: Hedeland Golfklub
16. september: Odsherred Golfklub

Få regel-vejledning..

De nye golfregler gælder fra 01. januar og samtidig åbner golf-reglen’s regelforum! 

www.golf-reglen.dk

Med ønsket om et godt, nyt golf-år starter vi www.golf-reglen.dk,

Danmarks første forum – kun om golfregler.

 ”Vi” er Ottar Svavarsson og Peter Thomsen, begge Aarhus GC., med mere end en snes år på bag’en som regelinstruktører og dommere. 

Gennem årene har vi besvaret og illustreret talrige regelspørgsmål til AGC’s hjemmeside, til opslag og til regelundervisning i klubben. 

Denne indsats udvides nu med Golf-Reglen, der har tilknyttet blog, så alle der har lyst kan være med – og helt gratis! – stille spørgsmål, kommentere og få et godt svar, som klubbens medlemmer vil få nytte af. 

Hver uge gennemgås en almindelig regelsituation med illustrationer (dette med ret fra og i samarbejde med Brian Rhodes: ”Rhodes Rule School”). 

Herudover bringes løbende indslag og tips om regelsituationer fra vores ”arkiv” eller som svar på spørgsmål fra klubber og spillere.  

Tilmelding sker til http://www.golf-reglen.dk/

Så er sæsonen i gang..

Præmiemodtagerne fra Odsherred Golfklubs åbnings-turnering

Odsherred Golfklub afviklede søndag sin Tefal-åbningsmatch, og selvom sæsonen knap er kommet i gang, så bød turneringen på imponerende gode resultater

Der var for alvor dømt april-vejr, da Odsherred Golfklub søndag skød sæsonen i gang med sin traditionelle Tefal-åbningsflag-turnering. Fra morgenstunden var der ikke mange grader i luften, og selvom de steg pænt, så blev de hurtigt forpurret af massiv regn for de knap 50, der havde valgt, at nu skulle der spilles golf. Over middag smilede solen igen over Højby, og varmen og den fine udsigt kunne sagtens nydes fra klubhusets terrasse inden præmieoverrækkelsen.

De bedste af spillerne lod sig imidlertid ikke gå på af det omskiftelige vejr. Således præseterede vinderen Dan Jensen en imponerende runde i fem slag under banens par – brutto. Og det må siges at være kronen på den elitetræningslejr, som klubben har afholdt her i weekenden. Det lover godt for den kommende sæson, hvor de bedste spillere fra Odsherred Golfklub har  som erklæret mål at rykke tilbage op i 3. division.

De i præmie-rækken, der modtog flotte supplementer til køkkenerne fra Tefal, var:

  1. Dan Jensen
  2. Simon Juel Petersen
  3. Stine Guldbæk
  4. Jeffrey Reynolds
  5. Arne Akselbo
  6. Mie Guldbæk
  7. Tage Lysgaard

Lav 2 point på hul 7 !

Kuberts Fisk Café
sponsorerer:

Kan du lave 2 point på hul 7?

 

Hul 7 som det så ud for et par år siden på en tør sommerdag

Kuberts Fisks Café udlodder et gavekort á 1.000 kr.

Alle, der kan spille til sit handicap eller bedre på hul 7 i en tællende turnering i 2012 deltager i lodtrækningen om gavekortet, der udtrækkes ved klubmesterskabernes præmieoverrækkelse.

* Sidste chance for deltagelse er ved klubmesterskaberne 2012.

Kuberts Fisk Café ligger i Nykøbing Sjælland dør om dør med fiskeforretningen og har udover de lækreste fiske- og frokostretter et godt udvalg af øl og vin samt altid hjemmebag til kaffen.

Birdie-nam-nam

Det er de fleste medlemmer og gæster bekendt, at vores bane beboe af store flokke af sorte fugle – råger, alliker og krager. Et faktum vi må leve med. Men specielt et par af sidstnævnte har udviklet en særlig forkærlighed for området omkring klubhuset og 1. teested. Her er der nemlig mad at hente… Ikke mindst fra golfspillernes bags. Så husk at lukke rummene på din bag – ellers risikerer du, at din chokolade, dine farvestrålende tees, frugt eller de hjemmebagte kager, du havde tænkt dig at traktere med på banen, er forsvundet, inden du kan nå at sige birdie-nam-nam…;-)

Allerede nu er kragerne hurtigt over vores bags - så sørg for at lukke dem ordentligt

NVGO 2012

Når Nordvestsjælland Golf Open i år bliver afviklet for 10. gang, er Odsherred Golfklub som sædvanlig en af de implicerede klubber. Vores medlemmer plejer at være rigt repræsenteret både som deltagende, medhjælpende og på leaderboardet – samt ikke mindst med vores dejlige bane. Der er åbnet for tilmeldinger, og ønsker du at vide mere og deltage, er det bare at klikke sig videre på billedet herunder, så du kan læse meget mere om rækker, proporsitioner, sponsorer, præmer etc. etc.

Nyheder