På en superflot forårsdag indledtes klubbens turneringsprogram med en herlig turnering på 9 hulsbanen.
Banen stod fra morgenstunden flot med morgenduggen spejlende i solskinnet.
23 håbefulde deltagere startede en gunstart kl. 09:00, og begav sig ud på rundens 9 huller. Turneringen havde indlagt en konkurrence med ”nærmest flaget” på hul 8.
Turneringen gav mest glæde, men også enkelte frustrationer, når bolden ikke helt ville den vej der blev sigtet – men det er jo også charmen ved golfspillet.
Dagens fine præmier var sponsoreret af Royal Unibrew og dagens tilmeldte spillere.
Top-3 for dagen
1 Henrik Egeborg – 23 point
2 Susse Brandt – 23 point
3 Vibeke Laursen – 22 point
Nærmest på flaget på hul 8 blev Hans Østergård med en afstand på 3,30 meter fra det perfekte slag – det skal lige nævnes at det vindende slag også var dagens første angreb på konkurrencen.
Vi afsluttede dagen med fællesspisning, hvor Café Solvogn diskede op med de lækreste stykker smørrebrød.