12 personer var mødt op søndag morgen kl. 9:30, hvor de hver fik udleveret en bag med 3 jern, 1 putter,
lidt bolde og tees. Og så var de klar til at udfordringen, der hedder golf. Vi var 5 hjælpere til at guide, vejlede og lege med dem på kortbanen, efter Preben havde gjort sit.
Nej, det er ikke opvarmning, men mærk, hvor tæt og fint græsset er på green.
Instruktion
Og så er vi i gang på driving range. Det er ikke lige nemt for alle. Der er mange ting, der skal huskes.
Efter en times undervisning og mange slag gik vi på kortbanen og skulle spille nogle huller. Det var svært for nogle, mens andre havde det lidt nemmere. Alle nåede at spille 5 huller, et enkelt hold nåede dog 7, så det var flot. Men alle gik op i det med liv og sjæl og hyggede sig.
Efter spillet var der en forfriskning og en sandwich i Café Solvogn, samt uddeling af indmeldelsesblanketter. Pia fortalte om vores nye introhold og 3 gæster meldte sig ind med det samme.
Alt i alt en dejlig og hyggelig dag.