I 2025, er det 9-hulsbanen, som starter den nye sæson med klubturneringer. Så på en overskyet og lidt kold lørdag, havde 21 spillere tilmeldt sig en rask tur på vores superfine 9-huls bane. Og efter en let opvarmning, kom alle forbi starterhuset, hvor der blev uddelt en lille startpakke til alle. Og efter en kort velkomst fra Turneringledelsen, kunne deltagerne bevæge sig til deres starthuller.
Kl. 9.00 blev det hele sat i gang med signal fra hornet. Så gik det bare derudaf. I højt tempo og uden de store problemer. Det hele gik så godt, at alle kom rundt på de 9 huller i en imponerende tid. Alle havde så fint styr på spillet, så der var også god tid til at gå at hygge med herlig snak i boldene.
Efter godt 1½ times spil, var alle færdige, og kunne herefter gå til klubhuset, og hvor der ventede en dejlig frokost i ”Pejsestuen”. Og igen gik snakken som altid, så der blev både drøftet spil og bekendtskaber under frokosten.
Da det dejlige smørrebrød var spist, var det til uddeling af præmier til de dygtige. Resultatet blev som følger;
- plads Birgit Secher 23 point
- plads Peter Tingager 22 point (sidste 6)
Eva Beuchert 22 point
- plads Ole Lübcke 20 point (sidste 3)
Maybrith Kallehave 20 point
Finn Bartholdy 20 point
Hertil blev der også spillet Nærmest Flaget på Hul 8, og her var Lars Olesen som var tættest på med 169 cm.
Turneringsledelsen kunne herefter takke for en herlig dag på golfbanen og i klubhuset, og samtidigt opfodrede deltagerne til at spille med i flere Turneringer på 9-Huls Banen, og hvor den næste Turnering allerede afholdes d. 10. Maj.
Turneringsudvalget.