Regnen har tilsyneladende tænkt sig, at fortsætte det næste stykke tid. Det giver nogle udfordringer med klargøring, af banerne til den nye sæson. I uge 9 vil vi klargøre strømforsyningen til de ny fairwayrobotter, så de forhåbentligt kan være i drift til påske. Der skal installeres GPS sendere og lade stationer forskellige steder på anlægget. I den forbindelse vil der blive en del gravearbejde ved 1 tee og træningsbane, samt ved shelteren på hul 5.

På banen er vi netop startet på stubfræsning, og dette arbejde skulle gerne være afsluttet i uge 9. Derefter skal områderne ryddes og klargøres til såning. På hul 13 har vi etableret en ny sti højre om green, men færdiggørelse af projektet kan først ske, når vi får en periode med tørt vejr. Vi planlægger ligeledes at klippe greens, men det kræver at vejret er med os. Teestederne er vi i gang med at klargøre, og de åbner efterhånden som det vurderes forsvarligt.

På træningsbanen har vi afsluttet flisebelægningen, så nu mangler der kun lidt finish, rundt om den nye boldgrav. Vi er stadig udfordret med boldsamling, da der er meget vådt på træningsbanen. Så indtil videre, er der stadig selvsamling af bolde.

Venlig Hilsen

Greenkeeperne.