Odsherred Golfklubs bane er spændende og udfordrende og stiller krav til Course Management. Banen er ret kuperet og har flere blinde huller. På første huls gule teested slår man fra måtte. Det ville selvfølgelig være at foretrække at slå fra græs, men her har vi desværre nogle udfordringer: Det største problem er, at der 30 meter nord-vest for teestedet ligger en fredet gravhøj. Det betyder, at der ikke må foretages nyanlæg indenfor en grænse på 100 meter fra gravhøjen. "Skal vi have et græsteested der kan holde, skal der foretages et betydeligt anlægsarbejde, som Kulturarvstyrelsen ikke vil give tilladelse til. Men det er en sag vi arbejder videre med", forklarer Finn Thuesen, chefgreenkeeper. 

Baneguiden udleveres i sekretariatet, og ellers skal du blot tage din smartphone frem, gå ind på www.odsherredgolf.dk/banen/baneguide/ 

Har du Garmin udstyr, kan du finde begge vores baner hér.