Til årets sidste Turnering, havde 65 friske deltagere meldt sig klar til at tage kampen om mod det kolde vejr som november måned normalt byder på. Og denne lørdag var ingen undtagelse. Med kun små 8 graders varme, var de varme luffer og huer fundet frem. Men det høje humør var med fra starten.
Klokken 10.00 blev det hele sat i gang med et laaangt trut i hornet, som i dagens anledning var styret af Cafe Solvogn. Selv vejret var med os, idet den lovede regn blev væk denne dag. Og så gik det ellers derudaf. Der blev spillet fin vintergolf og hygget i alle boldene. Så med lidt skæve og sjove slag, var der plads til grin, som også kunne give lidt varme. Så da klokken var omkring 14.30 var de første bolde færdige, og så kom alle ind i en lind strøm. Det hele endte med følgende resultater:
Dame A Række: Dame B Række:
- Charlotte Roberg (37 Point) 1. Susse Brandt (34 point)
- Inger Treschow (36 point) 2. Maybrith Kallehave (30 point)
- Alice Kure Larsen (31 point) 3. Aase Bremer (30 point)
Herre A Række: Herre B Række:
- Thomas Kruse (36 point) Søren Larsen (37 point)
- Frank Viggo Rasmussen (36 point) Hardy Geerthsen (34 point)
- Svend Mathiasen (34 point) Mogens Flemming Andersen (34 point)
Herre C Række:
- Poul Christensen (34 point)
- Frederik Milde (31 point)
- Erik Bohn (31 point)
Men før ovenstående fik overrakt deres velfortjente præmier, skulle der nydes en herlig omgang brunkål. Hvilket alle fandt som det rigtige at spise efter en kold tur på banen.
Da alle præmier var blevet uddelt, var tiden kommet til, at de skulle tækkes lod blandt de mange ØL kort som var blevet afleveret igennem sæsonen. Rigtig mange ØL kort var i ”Tombola” tønden. Og som altid var der mange som blev udtrukket. Men når man ikke er til stede på dagen, så var der ingen præmier. Men da vi var nået igennem de man ”trøste” præmier, var tiden kommet til den store præmie.
Gavekortet til et golfophold på Skyrup Golf Hotel i Sverige blev i 2023 vundet af Dorthe Bo Jensen. Stort Tillykke til Dorthe som vi håber, får en dejlig tur.
Herefter takkede Benny og Lisbeth dagen af med en stor tak til alle klubbens medlemmer for en herlig sæson 2023 og de glæder sig til vi ses i 2024.
Turneringsudvalget