Status på Danmarksturneringen

Odsherred Golfklub stiller med 5 hold i Danmarksturneringen. Vi har nu gennemført 2 ud af 3 spilleweekender. Som altid er der både gode og mindre gode nyheder.

Superveteran

Superveteranholdet rykkede i 2023 ud af 1. division og skal i år forsøge at kæmpe sig tilbage. Holdet har fået ny holdkaptajn i Hans Eriksen og holdet klarer sig rigtig fint med foreløbig 4 vundne matcher ud af 4 mulige. Afgørende for puljen ser ud til at blive udekampen mod Næstved søndag d. 11/8. Kan der opnås en delt eller vundet match kan puljen vindes og holdet skal derefter i oprykningsspil med de øvrige puljevindere.

Veteran 1. division

Holdet er havnet i en meget svært pulje i 1. division. Holdet har haft en svær sæson i 1. division med 4 tabte kampe på stribe. Holdet må derfor – medmindre miraklerne indtræffer i sidste spilleweekend – acceptere en nedrykning til 2. division.

Veteran kval.

Holdet spiller i veteran-kval-rækken. Der er det særlige ved 2024 puljevinderne rykker direkte op i 2. division mens alle 2’erne i puljen ryger i en nyoprettet 3- division. Da holdet ikke kan rykke op i 2. division er denne 2-plads super attraktiv for os. Vi er endda så heldige at vi kun er 3 hold i vores pulje hvilket alt andet end lige gør oprykningsmuligheden større. Holdet liger aktuelt nr. 3 men med lige så mange point som de 2 øvrige hold. Vi håber derfor meget at holdet med en god præstation i sidste spilleweekend kan sikre sig 2-pladsen i puljen.

Herre 4. division

Holdets målsætning er at forblive i 4. division. Holdet har været igennem et mindre generationsskifte så det er rigtig spændende at følge det nye unge hold.

Situationen er den, at inden sidste 2 runder:
Harekær 6p
Holbæk 4p
Odsherred 4p
Roskilde 2p

Holdet kan dermed end i alle tre situationer:
Vinde rækken – kræver en sejr over Harekær ude lørdag, samt en sejr hjemme over Roskilde søndag – samtidig med at Harekær skal tage point fra Holbæk. (Bonusinfo – Harekær har hold i 3. div, og kan ikke rykke op hvis deres 1. hold forbliver der)
Blive i 4. division ( = målsætningen) – kræver en sejr hjemme over Roskilde søndag – skulle vi være dygtige nok til point i Harekær, og Holbæk slår Roskilde ude, så er Roskilde nede efter lørdag. Skulle det derimod gå således at Vi taber i Harekær, og Roskilde vinder hjemme over Holbæk, så er Odsherred og Roskilde a point (4) og dermed spiller om at blive i divisionen om søndagen
Nedrykning
Nederlag til Roskilde søndag vil betyde nedrykning – med mindre vi selv har point med hjem fra Harekær og Holbæk vinder over ude over Roskilde. Taber Odsherred i Harekær  og Holbæk vinder over Roskilde, så kan vi ”nøjes” med en uafgjort.
Skulle Roskilde vinde hjemme over Holbæk – og vi taber i Harekær, så skal vi vinde med minimum 8 ½ – 3 ½ for at holde Roskilde under os.

Vi får en svær match på udebane mod Harekær – men intet er umuligt – og vores formodning er, at Holbæk er stærkere end Roskilde.

Herre kval.

Holdet er igen havnet en pulje med svære og dygtige modstandere. Særligt Dragsholm stiller i år med spillere under hcp 2 hvilket selvsagt gør opgaven vanskelig.

Holdet ligger aktuelt sidst i puljen. Men da holdets målsætning primært er at give spilletid til de dygtige spillere, som der ikke er plads til på de højere placerede hold, er det egentlig ok. Om ikke andet så hygger vi os.

Med venlig hilsen

Michael Alstrup Kristensen
Sportsansvarlig