Superveteraner 2022 – Referat af 3+4. spillerunde d. 18. + 19. juni 2022:

Superveteranerne bringer sig i spil til slutspillet om DM i Holstebro, Storaabanen.

Efter 2 udebanekampe i 1. spilleweekend havde vi fordelen af hjemmebane i 2. spilleweekend. Det var en flok tændte superveteraner, der stillede til start lørdag mod Sorø, hvor vi skulle forsøge at revanchere et hjemmebanenederlag i 2021. Lissi Andersen mødte op med indbunden venstre arm, da hun dagen før havde forløftet sig. Svend trøstede hende med, at venstre arm alligevel altid var strakt og nærmest kun til pynt (!), så det skulle nok gå. Efter en famlende start på de første 3 huller fandt Lissi melodien og spillede en sikker 5/3 sejr hjem. Kurt Berntsen spillede en noget svingende match, og fik slået til en forkert bold på hul 14, så hans gevinst-birdie på hullet blev vekslet til et tabt hul og dermed 3-ned. Øv – og Kurt tabte 3/2. Frits Guldbæk løb ind i noget af et stormvejr og tabte klart 6/4, medens Ole Gylling spillede en meget jævnbyrdig match, hvor han til sidst trak det længste strå og vandt 2/1. Svend Mathiasen startede sin 1.single med birdie på hul et, og 9 huller senere havde han vundet 10/8! Kirsten Jordy og Geoffrey Reynolds havde også fundet det gode spil frem, og Geoffrey brillierede med et slag til en eagle på hul 13 til dormy-5. 6/4 lød slutresultatet på og dermed en stor sejr til Odsherred på 9-4.

Søndag mødte vi Næstved, hvor regnen silede ned fra start kl. 08,00.Det generede os dog ikke mere, end at vi hev en sikker 11-2 sejr hjem. Kun vores reserve og debutant Per Toftdal var eneste som ikke vandt, selvom det var meget tæt på. Per var 1 op efter hul 16, men et skævt 2. slag på hul 17 og et dårligt put på hul 18 resulterede i et 1/0 nederlag. Lissi 8/7, Kirsten og Geoffrey 7/6, Ole 5/3, Svend 4/2 og Kurt 1/0 sørgede alle for sejre.

Sydsjælland vandt lørdag en heldig sejr 7/6 ude over Næstved og klart 9/4 hjemme søndag over Sorø.

Stillingen efter 4 spillerunder er den, at Odsherred og Sydsjælland hver har 6 points, medens Sorø og Næstved hver kun har 2 points.

En sejr på hjemmebane over Sydsjælland lørdag d. 13. august i 5. spillerunde vil medføre, at vi kvalificerer os til slutspillet om DM på Storaabanen i Holstebro.

Så nu skal der trænes – så vi kan få den oplevelse med.

Svend Mathiasen, holdkaptajn

 

Herre Kval. Spillerunde 3-4 18/19 juni. Udebane begge kampe i mod Dragsholm og Ishøj

Lørdag den 18. Juni. Kl 08.00 mødte Herre kval. Odsherred – Dragsholm på udebane det blev desværre til et nederlag på 5/7  – men absolut ikke uden kamp – Dragsholm stillede med en trup som matchede vores rent handicapmæssigt og det fik vi en masse spændende kampe ud af – og igen meget mere spændende end de foregående år hvor vores modstander typisk har været væsentlig stærkere end Odsherred … på papiret i denne match tippede hjemmebane fordelen til Dragsholm.  1 single Jeppe Hvidtfeldt 2/3 – Niels Hansen 4/3 – Michael Alstrup  2 holes – Foursome 1) Jesper Wagner/Rainer Schneider 3/1 –  foursome 2) Malthe Lyngbo/ Martin Alberts 2/3. – vi tager stærk  revanche på hjemmebane…. I sidste spille runde.

Søndag den 19.maj – stod opgøret mod Ishøj det blev en kamp imod både vejr og vind og Ishøj havde forstærket holdet men lige lidt hjalp det dem Odsherred vandt matchen med 7/5. 1 single. Jeppe 4/2 – 2 single Niels Hansen 2/4 – 3 single Michael Alstrup 4/3 – 1 foursome  Jesper Wagner/Rainer Schneider vinder på hul 18 – 2 foursome Malthe Lyngbo/Martin Alberts taber på hul 18.

Humøret er højt og vi holder fast og kæmper videre og går selvfølgelig forsat efter en oprykning til 5 division i 2023.

Med venlig hilsen Jesper Wagner

 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment