Lørdag d. 17 august afholdt vi Familiedag, for første gang, her i golfklubben og det var en succes!

Der deltog 55, både begyndere og erfarne i alle aldre, og 16 af vores skønne frivillige stod klar til at tage imod alle. Stemningen var i top og der blev snakket på kryds og tværs af familierne.
Vi havde sørget for at der var forskellige stationer man kunne prøve kræfter ved: driving range, short-game banen, 9-huls banen, kørsel med golfbilerne og så var der golflege for familierne med mindre børn.
Når der var trang til en lille pause, var der mulighed for noget at drikke og lidt lækkert til ganen ved vores hyggelige lille bod og kl. 12 blev der serveret sandwich.

 

Alt i alt en skøn dag med gåpåmod og glade deltagere.

 

Citat fra en af de yngste deltagere:
“Det har været den bedste dag, efter min fødselsdag, men lige så sjov som sommerland Sjælland” – Leonora 5 år.