I strålende sol og medvind deltog 28 spillere på 9 huls banen og 12 spillere på 18 huls banen (for 9) i en hyggelig runde Mexican Scramble.

Der blev spillet flot golf og nr. 1 på 9 huls banen blev Karsten W, Daniel, Lars O. og Wagn H. På 18 huls banen blev Gitte A., Bent J., Poul Erik J. og Erik A. nr. 1.

Inden præmieoverrækkelsen havde turneringens sponsor Cafe Solvogn ikke bare disket op med den forventede lækre Mixed Grill men også overrasket med en flot forret og brownie til dessert, så deltagerne kunne sidde og hygge over maden i lang tid.

Fastholdelsesudvalget håber at se mange spillere til det næste arrangement, som afholdes fredag d. 30.8, hvor Cafe Solvogn laver helstegt pattegris, hvis vi kan blive lige så mange deltagere som denne gang.