På indtil videre årets varmeste dag, var banen sat op til løjer, så alle deltagerne i årets udgave af klubbens GolfSixes Turnering, kunne se frem til en herlig dag. Så med høj sol og høje varmegrader, kunne deltagerne møde ind i Campen, som igen i 2023 var opsat i shelteret på Hul 10. Og som de tidligere år, var deltagerne mødt op i matchende poloer og Golfbiler som var pimpet til den store medalje.
Kl. 7.30 stod de første klar til at kunne nyde en kop kaffe og morgenbrød. Og mens dette blev nydt, kunne man lige gøre sig bekendt med, hvilke Hold man skulle spille mod i sin pulje. For med fuld felt, var alle deltagerne blevet opdelt i 6 puljer med 4 2-mands Hold i hver pulje. Og for nogle var det første gang de skulle spille Greensome Hulspil, så de skulle også lige være helt med på spilleformatet. Men alt gik som det skulle, så da klokken blev 8.30, blev det hele sat i gang med trut fra hornet.
Efter godt 2 timer kom holdene tilbage til campen og kunne berette deres resultater fra de først 6 spillede huller. I den lille pause blev der serveret mere kaffe og kage. Men allerede nu, var varmet steget yderligere nogle grader, så der blev også brug for kolde vand fra soppebassinet.
Kl. 10.30 var det så blevet tid til anden 2. runde, og denne gang skulle der startes fra nye teesteder, så nogle skulle også huske at bruge tid til at nå at være ude ved de bagerste Teesteder. Og så blev der gået til den igen.
Ved 12tiden var 2. runde færdig, og igen var det tid til at få tanket op. Igen var de kolde vand en efterspurgt varer og med frugt og chokolade, kunne der gøres klar til 3. omgang. Der var planlagt start af 3. runde kl. 12, men den blev udsat til 12.20, så alle kunne nå at komme med fra start.
Da var klokken var omkring kl. 14, var de fleste færdige med deres Puljer. Og mens resultaterne blev opgjort, kunne deltagerne nye en velfortjent omgang pølser med brød. Og der var sikkert også nogle som mente, at nu var tiden til en kold øl.
Nu var der fundet 6 Pulje vindere, som skulle spille Shoot Out semifinale. Igen i år, havde Turneringsledelsen valgt Hul 10, som denne dag var spillet som et Par 3 Hul. Teestedet var rykket frem, så det lå ud fra Campen, så alle kunne følge med.
Der blev spillet 2 semifinaler, som hver bestod af 3 gange 2-mands hold. Her fik hver spiller chancen for at få sit slag nærmest flaget på det meget forkortet Hul 10. Det Hold som var nærmest flaget i de 2 semifinaler, ville gå videre til den store finale. De 2 andre Hold blev placeret som en delt 2. og 3.plads.
Og mens de 2 Hold, som skulle spille finale, fik styr på nerverne, blev der også spillet en stor ”Trøste” finale, for alle de Hold som var blevet nr. 2 i deres pulje. Så her skulle hele 12 spillere se hvem der kunne komme nærmest flaget.
Finalen stod mellem ”Longshots” og ”Ingen Vej Tilbage”. De skulle nu spille Hul 10. Men denne gang, skulle de spille hullet færdigt. Og selv efter 2 forsøg, var det ikke fundet en vender, idet de delte hullet begge gange. Så for at få en ende på finalen, måtte de også ud i en Shoot Out for at få det afgjort. Og da de 4 slag var slået, kunne ”Ingen Vej Tilbage” erklæres som vinder, da deres bedste slag var 40cm tættere på flaget end bedste slag fra ”Longshots”.
Resultatet af hele Turneringen blev således:
Vinder: ”Ingen Vej Tilbage” (Claues Helms / Jonas Vej)
Runner Up: ”Longshots” (Thomas Adamsen / Steen Marner)
Delt 2. plads:
”Det Tykke Øl” (Michael Alstrup Christensen / Alf Thomassen)
”De Røde Veteraner” (Henrik Nuller Andersen / Søren Kjærrumgaard)
Delt 3. plads:
”Team Godsk” (Merete Godsk / Søren Godsk)
”Blue Ladies” (Susse Brandt / Karin Christensen)
Herefter blev der uddelt fine præmier fra Turneringens sponsor GolfExperten i Greve, samt fine blomster fra L’Blomster og Livsstil v/Lotte Juul. Hertil havde GSV v/ Birger Hansen også fine præmier og bolsjer med.
Det hele blev afsluttet med en stor tak til deltagerne og Turneringsledelse håber alle have haft en dejlig dag.
Succes gentages i 2024.