Afslutning for seniorklubben

Seniorklubbens afslutningsturneringen fredag 7.oktober 2016

Klokken 10.00 var der gunstart for 76 spillere på 18-hullers banen og 22 spillere på Kortbanen. Klubhuset var flagsmykket, og Seniorklubbens Formand bød velkommen til dagens Greensome turnering. Alle var ved godt mod, også selvom det var overskyet og køligt ved spillestart. Solen begyndte dog snart at skinne, og det forhøjede velværet hos spillerne.

Efter spillet var der fuldt hus hos fru Hansen, hvor middagen blev indtaget. Den bestod traditionen tro af forloren hare med kartofler og tilbehør samt salat. Senere blev der serveret kaffe med gulerodskage. Da alle var mætte, gik Formanden over til årets medlemsmøde med uddeling af præmier, almen orientering, valg af bestyrelse, orientering om rejseaktiviteter i Danmark, Sverige og Spanien i 2017 samt vintergolf.

Der blev uddelt præmier fra en Scramble turnering i september, dagens Greensome turnering og den gennemgående fredagsturnering. Desuden blev årets klubmestre i Seniorklubben kåret.

På 18-hullers banen blev det hos damerne Winnie Bech og hos herrerne Jørgen Rohde.

På Kortbanen vandt Lisbeth Berger Frederiksen hos damerne og Jørgen Wiell hos herrerne.

Årets hulspilvindere blev Lene & John Jørgensen.

Flemming Bech blev kåret som Årets Seniorgolfer Flemming har gennem 11 år været turneringsleder og udført et stort og engageret arbejde for Seniorklubbens medlemmer i forbindelse med fredagsgolfen (foto på vej)

Jonna Pedersen