Afslutninger i sportsafdelingen

Årsafslutning i sportsafdelingen
Vi har modtaget nedenstående resultater fra juniorer og eliteafdelingen. Tillykke med udnævnelserne til jer alle!

juniorafslutning
Juniorer og minijuniorer sluttede sæsonen af lørdag d. 18. oktober. Her ses de i selskab med træner Preben Daa.

Elite:
Årets elitespiller er Lucas Thue Jensen
Årets fighter for 1.- holdet: Peter Jensen
Årets fighter for 2.-holdet: Henrik Nuller Andersen
Årets fighter for 3.-holdet: Magnus Lomholt Dam

Juniorer:
Vi kan se tilbage på en juniorsæson, som har været utrolig solrig, og hvor der har været rigtig mange juniorer på banen. Vi har ikke p.t. en stor juniorafdeling, men til gengæld er de juniorer, vi har, rigtig gode og dygtige. Mathias klarede sig flot i kredsturneringerne. Filip blev runner-up i AON Junior Cup Distriktsfinalen på Vallø. Lucas blev runner-up i AON Junior Cup landsfinale og der var også fine placeringer til Sofus i JDT. – Og så klarede alle vores elitejuniorer – Aske, Simon, Lucas, Magnus, Filip – sig rigtig flot i Danmarksturneringen med gode resultater til følge.

I JDT turneringen havde vi 2 drenge med i U14 (Filip og Sofus), 2 drenge i U16 (Magnus og Lucas) samt 2 mand U19 (Aske og Simon). I under 16 blev Lucas Thue samlet nr. 1 i Bruttorækken. Ud af de 6, fik vi 4 med videre til Supercup’en, hvilket er superflot. Og vi skal jo ikke glemme den superflotte sejr, drengene i U19 fra distrikt 5 fik i Supercup’en. Tillykke til Simon og Aske, de vandt over alle de andre distrikter i Danmark.

I Juniorcup’en gik Lucas Thue videre efter 2. runde, og skulle spille mod 5 andre drenge, som var på samme alder som ham. Han blev desværre nr. 2, tabte med et enkelt slag på hul 18, ellers skulle han havde været på ”landsholdet” og spillet mod Sverige.

Til klubmesterskaberne var flere af vores juniorer med. Lucas vandt både klubmesterskabet i slagspil for juniorer, men ikke mindst for seniorer også. -Den yngste nogensinde i slagspil for herrer. I hulspil for seniorer blev Lucas nr. 2, han holdt ud helt til hul 18. Herefter håbede Lucas på revanche mod Simon i juniorernes hulspilsmesterskaber, men Simon sejrede flot for 3. år i træk.

Til årets juniorafslutning blev Magnus Lomholt både årets junior og årets komet. Årets komet er den, der forbedrer sit handicap mest i procent. Magnus har forbedret sit med imponerende 70%, hvilket udløste den eftertragtede vandrepokal.