Danmarksturneringens 3. og 4. runde

3. runde, herrer 1, herrer 2 og damehold:
I Danmarksturneringen tabte 1. holdet til Skovbo med 9-5 i en match, hvor Simon Grønkjær og Claus Søby vandt deres matcher mens Simon Juel delte. Resultatet betyder, at 1. holdet ligger på 4. pladsen, kun 2 point efter Greve, der fører divisionen. 1. holdet møder søndag møde Midtsjælland på hjemmebane i en kamp, der på forhånd tegner meget spændende.

Klavs Petersen sænker det afgørende putt i en god hjemmesejr for 2.-holdet i 3. spillerunde.

Klavs Petersen sænkede det afgørende put i dagens kamp mod Kalundborg for 2.-holdet. De 2 første matcher blev vundet overlegent af Frank Viggo Rasmussen og Henrik “Nuller” Andersen, før Kell Andersen med en kneben sejr på 1/0 og Thomas Stockholm med et 2/1 nederlag bragte spændingen tilbage i kampen. Klavs holdt hovedet koldt, og vandt sin match med 3/1, og bragte dermed stillingen op på 8-2 til Odsherred. Da foursomen med Per Hansen og Henrk Ryttergaard vandt med 3/2, blev den samlede sejr på 12-2.
Damerne tabte 9-0 til det suveræne tophold fra Skovbo. Damerne kan forhåbentlig tage revance i søndagens hjemmekamp mod Værebro.
Veteranerne tabte ude med 11-3 til Rungsted, der nu fører 1. division fordi de har vundet den indbyrdes match mod os. Dagens vinder var Svend Mathiasen og Ole Gylling, der delte sin match. Veteranerne skal søndag til Køge, hvor der venter en svær kamp, men vi krydser alle fingre for et godt resultat.

4. runde

Sejr til damerne på hjemmebane!

En dejlig dag i Odsherred Golfklub! Alle vore hold vandt deres kampe på hjemmebanen, der sjældent svigter. Specielt var det glædeligt, at dameholdet i kvalifikationsrækken endelig fik hul på bylden og vandt 6-3 over Værebro. Annie Olsen vandt sin single, Susanne Echberg og Lone Rasmussen vandt forursomen og Lone Thue delte sin single, medens Pernille Høst måtte se sig besejret i sin single. Rigtigt dejligt og opmuntrende for vort damehold.
1.holdet vandt en fortjent sejr på 8-6 over Midtsjælland i 3. division. Simon Juel, Simon Grønkjær, Claus Søby og Peter Jensen vandt alle deres singler, medens Thomas Gylling og foursomen med Preben Daa og Dan Jensen tabte. Det var Simon Grønkjær, der holdt nerverne i ro og sænkede det afgørende put, så vi kom foran med 8-2 i matchen og hermed ikke kunne tabe.
2. holdet vandt også med 8-6 mod Dragsholm i 5. division. Et hold vi havde tabt 14-0 til på udebane, så det var noget af en bedrift at sejre på hjemmebanen. Thomas Stockholm og Klavs Petersen vandt deres singler, og da foursomen med Henrik Ryttergaard og Per Hansen ligeledes vandt, var sejren en kendsgerning.
Veteranerne tabte i 1. division 11-3 i Køge, men selv om det var en stort nederlag, så vandt vi tidligere på sæsonen 12-2 over Køge, så i det samlede regnskab er vi bedre end Køge, hvilket kan være meget afgørende, når det endelige regnskab skal gøres op. Læs veteranernes egen beretning ved holdkaptajn Svend Mathiasen herunder:

Veteranholdet – 3+4. runde 2017:

Veteranerne skal nu træne målrettet – ikke mindst mentalt – så de til august er klar til at forsvare Odsherred Golfklubs plads i 1. division for veteraner ved Danmarksturneringen.

Weekenden bød på 2 udebanekampe, og lørdag skulle vi møde de regerende Danske Veteranmestre 2016; Rungsted, der højst overraskende havde tabt i Køge i 2. spillerunde, stillede denne gang op med et noget stærkere hold. Det viste sig da også at blive en for stor mundfuld for os, idet Rungstedspillerne til fulde udnyttede deres kendskab til banen, og vi tabte med de klare cifre 3/11.

Karin Lund lagde ud med at tabe 1/2 i en match, hun selv mente, at hun burde have vundet. Frits Guldbæk tabte trods godt spil sin 4. single 4/6 til den langt slående Martin Bank. Ole Gylling var i sin 3. single oppe mod en tidligere landsholdsspiller Hans Chr. Colov. Ole spillede godt, og selv om han på et tidspunkt var 4 nede, formåede han at komme igen, og han sluttede med at dele matchen. Flot af Ole. Svend Mathiasen løb 2. singlen ind i problemer midt i matchen og var 4 nede efter at have tabt hullerne 9-12. Svend fik dog spillet sig gevaldigt op, og via bl.a. et par birdies vandt han de sidste 6 huller og sikrede sig dermed en 2/0 sejr. John Hansen havde fået fornøjelsen af at spille 1. single mod den tidligere veteraneuropamester Hans Stenderup, og det skulle vise sig at være en lige så svær opgave som forudset. Hans viste stort spil og vandt klart 5/6.

Rungsted havde stillet deres absolut stærkeste foursome med Merete Meiland (4,5) og Per Hollesen (4,3), og det kunne Kirsten Jordy og Geoffrey ikke matche på dagen og tabte ligeså klart 5/6. Næstved slog på hjemmebane Køge 9/5, og stillingen inden søndagens kampe er, at Rungsted og Odsherred begge har 4 points, medens Næstved og Køge hver har 2 points.

Søndag tog vi til Køge med et stille håb om en smal sejr, men vi måtte lægge ryg til et nederlag på 3/11. Kun Karin 5/4 og Frits A/S skaffede os lidt points, men da vi havde vundet 12/2 på hjemmebane ligger vi fortsat foran Køge i tabellen, og det kan forhåbentlig vise sig at være nok til, at vi kan forblive i 1. division. Karin spillede godt og lavede par på sine sidste 6 huller og vandt på hul 14, medens Frits efter flot spil og fin putning reddede en A/S hjem, og dermed sikrede os et vigtigt point. Ole og foursome med Kirsten og Geoffrey led begge snævre nederlag på 1/2, hvor især foursome var noget uheldige i afslutningen. John var ved af få spillet sig ind i matchen igen, men han nåede ikke længere op end 1 ned, og tabte til slut 2/3. Svend tabte klart 2/4, idet han ikke kunne følge med sin modstander på bag-9, hvor denne lavede 3 birdies på de sidste 7 huller.

Nu forestår der en hård træningsperiode inden den afsluttende spilleweekend i august, hvor vi skal forsøge at forbedre os særligt på det mentale plan. Rungsted slog som forventet Næstved ude og stillingen efter de første 4 runder er, at Rungsted har 6 points, Odsherred og Køge hver 4 points, og Næstved 2 points.

Steen Storland og Svend Mathiasen