Gør OdGK smukkere

I år har vinteren været urimeligt hård ved vores bane, så der er ekstra grund til, at vi alle giver en hånd med til at gøre den rigtig flot til sæsonen. Derfor gentager vi de foregående års arbejdsdag, hvor vi sætter en formiddag af til at lappe turf-huller på fairways, får luget sten ud af bunker, samler skræl, dåser og cigaretskodder og reparerer på klubhuset.

I år samles vi

LØRDAG, D. 23. APRIL, KL. 9.00

foran klubhuset. Ja, vi ved det er påskelørdag, men det fratager så alle vores sommerhus-medlemmer for dårlige undskyldninger for ikke at møde op – I er alligevel oppe i sommerhuslandet for at nyde påskeferien.

Efter oprydningen – ved frokosttid – vil I traditionen tro blive trakteret med skipperlabskovs “Hos fru Hansen”.

Skriv dig på listen i sekretariatet og mød op og hjælp med at gøre OdGK endnu smukkere.