Hillerødspiller får Hole-in-one

Dejligt slag! Hole-in-one på hul 5.
Dejligt slag! Hole-in-one på hul 5.

Endnu engang var der lykketræf på hul 5 på 18-hulsbanen, og denne gang fra en meget glad greenfeegæst fra Hillerød. Kern Hansen, der spiller i hcp 13,0, trodsede vejrudsigten onsdag formiddag og gik en mindeværdig runde på Odsherred Golfklubs 18-hulsbane. På hul 5 sendte Kern sin bold direkte i hul. Det er Hillerødspillerens 2. hole-in-one, men den første ligger 24 år tilbage i tiden, så det var en glad og stolt Kern Hansen, der samlede vennerne omkring sig i restauranten efter runden. -Og som en ekstra bonus holdt vejret tørt hele vejen rundt.

Kern belønnes med det eftertragtede Hole-in-one bagmærke, et gavekort på 300 kr. til Hotel HøjbySø og en flaske dejligt afkølede bobler, alt sammen sponsoreret af Hotel HøjbySø. Desuden får han sit navn og foto på væggen i restaurant Hos fru Hansen.

Et stort tillykke til Kern Hansen med den flotte hole-in-one!