Hole-in-one – Svend Mathiasen

Svend Mathiasen præsterede idag, fredag d. 16. august 2013 noget af det mest utrolige, man som golfspiller kommer ud for: En Hole in One! Det var på 6. hul på egen hjemmebane her i Odsherred Golfklub, at et enkelt slag var nok, men Svend er også en rutineret herre; det var hans 3. Hole in One til dato – ikke desto mindre en rigtig flot en. Svend gik sine 18 huller i 70 slag, og det ene af disse – det på hul 6 – blev efterfølgende fejret med champagne fra restaurant Hos fru Hansen på terrassen. TILLYKKE SVEND, SUPER FLOT!    Iøvrigt vil vi gerne fra sekretariatets side opfordre andre dygtige og heldige medlemmer til at henvende sig i sekretariatet, således at vi kan ajourføre tavlerne i klubhuset med resultatet, da vi ikke får automatisk besked, nu hvor de fleste indtaster deres scorekort selv.

hole in one 2013 svend mathiasen