Jem&Fix støtter Rødderne

Ukrudtsteamet "Rødderne" i fuld sving
Ukrudtsteamet “Rødderne” i fuld sving

Vores ukrudtsteam Rødderne er bare et af mange eksempler på hvordan vores frivillige organiserer sig i teams og tager fat, hvor det virkelig gør en forskel. Her i klubben hjælper de med at luge ukrudt og holde bede, p-plads og tilkørselsvej til klubhuset i pæn stand. De kommer når det lige passer i kalenderen, enkeltvis, parvis eller i hold, og hver gang er det med opsmøgede ærmer og gå-på-mod. Men der har manglet noget….

Ukrudtsteamet opstod af et behov, og der var derfor ikke alt muligt udstyr klargjort til alle de flittige hænder. Det er bare så frustrerende at være klar, men ikke kunne udrette det, man gerne vil, fordi udstyret mangler. Og sådan en god idé skal da nødig dø før den overhovedet er kommet i gang! Derfor søgte vi Jem&Fix om hjælp via “I fixer vi støtter”-puljen, og de syntes heldigvis OGSÅ det var et projekt, der var værd at støtte, og så bevilgede de 5.000 kr. til redskaber og bunddækkeplanter.

Læs hele historien her: http://vistoetter.jemogfix.dk/rodderne-fixer-udemiljoet/