Klubmesterskaberne i hulspil 2016

Endnu en klubmesterskabsweekend og hermed et klubmesterskab er afviklet. Vejret holdt hele vejen, og Mens Vi Venter-turneringens genopstandelse sikrede en fyldt restaurant og rungende klapsalver ved præmieoverrækkelserne for både klubmesterskaberne i slagspil, i hulspil, for Optoglas parturneringen, der er blevet spillet henover sæsonen, og naturligvis også for Mens Vi Venter-turneringen, som bliver beskrevet i et selvstændigt indlæg på hjemmesiden.

Præmiebordet med vandrepokaler og -fade, erindringsglas og gavekort til en vifte af klubbens sponsorer.
Præmiebordet med vandrepokaler og -fade, erindringsglas og gavekort til en vifte af klubbens sponsorer.

Klubmesterskaberne i hulspil kvalificerer man sig til gennem en god placering ved mesterskaberne i slagspil. Således blev der spillet 4 indledende kampe i herrerækken, og direkte semifinaler i hver af de øvrige rækker, dog ikke juniorrækken, der afvikles på et andet tidspunkt.

Opvarmning og god morgenstemning ved hulspilsmesterskaberne
Opvarmning og god morgenstemning ved hulspilsmesterskaberne

I semifinalerne for herrer vandt Filip Bendix over Thomas Stokholm, og Peter Jensen over Thomas Gylling efter en rigtig spændende kamp. Således var der lagt op til endnu en herrefinale mellem det unge talent Filip Bendix og rutinerede Peter Jensen. Filip havde allerede sikret sig klubmesterskabet i slagspil for både juniorer og herrer, mens Peter havde høstet andenpladser på stribe i år, henholdsvis ved klubmesterskabet for Mid-age i slagspil, for Mid-age i hulspil, og med kun et enkelt slag ligeledes ved det netop afviklede klubmesterskab i slagspil for herrer, kun overgået af netop Filip Bendix. Det blev som ventet et tæt opgør, og det blev fulgt af mange tilskuere, der tilføjede sand mesterskabsstemning til den intense duel. Først på hul 34 måtte Peter endnu engang se sig slået af Filip, der i det hele taget har har haft en imponerende sæson.

For seniorherrerne stod finalen mellem Henrik Nuller, der havde slået Jan Kaas Jørgensen 2/0 og Klavs Petersen, der rimelig komfortabelt sikrede sig finalepladsen ved at besejre Claus Søby 7/5. Hos veteranherrerne stod finalen mellem Ole Gylling og Frits Guldbæk og hos superveteranerne duellerede Svend Mathiasen og Geoffrey Reynolds om mesterskabet.

Ligesom i slagspil, var det Stine Guldbæk og Pernille Høst, der spillede om hulspilsmesterskabet for damer, for seniordamer var det Kirsten Jordy og Winnie Bech (der vandt over Lissi Andersen på 19. hul), og for veterandamerne stod finalen mellem Karin Lund og Lis Andersen.

Resultaterne af finalerne kan du se her:

klubmestre hulspil 2016