Morten Gås

Morten GåsDe 31 deltagere, der havde tilmeldt sig denne turnering, blev mødt med noget af det bedste efterårsvejr, vi have set i lang tid: Solskin på en blå himmel, og næste ingen vind. Prognosen for en rigtig god score var god, hvilket også skulle vise sig at holde stik.

Gunstart klokken 10, og turneringen blev sat i gang med så højt et trut i hornet, at selv klokkeren fra Højby kirke blev vækket, og så ringede klokken videre og sørgede for at vække de øvrige af Højbys borgere, som ellers kunne nyde, at man denne søndag kunne sove en time mere. Der var som altid godt humør blandt spillerne på banen, hvor det gik lystig afsted. Nogle fik dog en noget vaklende start, men så kunne man da nyde det gode vejr. Andre havde fået slået værktøjet godt ind ved opvarmningen.

Turneringen blev afsluttet med sen frokost og præmieoverrækkelse i restauranten hos fru Hansen, og placeringerne blev som følger:

A-rækken

1. Plads: Klavs Petersen                            37 point
2. Plads: Peter Villemoes Olsen                36 point
3. Plads: Michael Alstrup Kristensen         36 point
4. Plads: Thomas Gylling                           33 point

B-rækken
1. Plads: Lukas F Westheimer                   42 point
2. Plads: Morten Flindt                               35 point
3. Plads: Hans Peter Østergaard               34 point
4. Plads: Bodil Jensen                               30 point

Hertil kommer dem som var nærmet hullet;
Hul 2:            Thomas Gylling, 1,32m
Hul 5:            Klavs Petersen, 1,88m
Hul 12:          Lukas F Westheimer, 5,57m

Traditionen tro var placeringspræmierne leveret af Kuberts Fisk i Nykøbing og Min Købmand i Nyrup, og bestod af alt godt til en dejlig Mortens aften middag i form af ænder og tilbehørspakker. Nærmest hullet præmier blev sponsoreret af SuperBrugsen i Højby.

Morten Gås var årets sidste klubturnering, og formanden for turneringsudvalget takkede dels alle deltagere i denne turnering, men også alle dem, som har deltaget i dette års øvrige turneringer. Udvalget går nu i vinterhi, så der kan lægges planer for sæsonen 2017.

Turneringsudvalget siger hermed tak for i år, og ønsker alle klubbens medlemmer rigtig god vintergolf, glædelig jul og godt nytår.