Ny boldautomat

DSCF2226

Der er gravet og savet og tilpasset og forberedt… og ventet. For mange nok mest af alt ventet. Men nu er den her endelig, den nye boldautomat.

Automaten er placeret i udslagsskuret, og der kan bruges både poletter og chip.

Poletter

Poletter kan som vanligt købes i sekretariatet, restauranten eller hos receptionsservice i foyeren. Priserne er de samme som altid:

1 stk.   15 kr.

5 stk.   65 kr.

10 stk. 125 kr.

Chip

Ønsker du fremover i stedet at anvende chip, kan denne købes i sekretariatet. Brikken kan “tankes op” i sekretariatet, det er både nemt og hurtigt, og vi håber, medlemmerne vil tage godt imod denne nye mulighed. Når du køber en brik, har vi på forhånd sat 10 træk ind på den. Du må godt købe flere træk med det samme, og ellers skal du bare huske at få fyldt nye træk på brikken inden den løber tør. Pris for træk via chip:

10 træk 125 kr.

30 træk 250 kr.

Bemærk, at der kun sælges chips via sekretariatet. Kontakt os, hvis du ikke har mulighed for at aflægge besøg i åbningstiden, så finder vi en løsning.

Gamle poletter

Ligger du inde med poletter til den gamle automat, kan de ombyttes til nye. Dette kan gøres i sekretariatet, hos receptionsservice eller i restauranten.

Hvis du gerne fremover vil have en chip, men ligger inde med poletter til den gamle automat, kan du via sekretariatet købe en chip og få sat træk ind svarende til det antal poletter, du afleverer.

Den gamle boldautomat har gjort det godt i mange år. Nu skal den pensioneres.
Den gamle boldautomat har gjort det godt i mange år. Nu skal den pensioneres.