Nyt fra greenkeeper – efterårsarbejde

greenkeepere1Nyt fra greenkeeper:

Nu nærmer efteråret sig, og dermed også en del arbejde på banen, der kan give lidt ulemper for spillerne.
I denne uge har vi behandlet greens på kortbanen og i uge 39 vil vi starte på 18 hullers banen.

Greens vil blive luftet med massive spyd, og derefter eftersået, gødet og topdresset.

Vi har etableret vintergreen, så når man spiller et hul hvor der arbejdes på green, skal man spille til vintergreen. Vi satser på, at man som spiller, på en 18 hullers runde, kun bliver generet på et hul. Klippehøjden på green vil i løbet af efteråret blive hævet gradvist.

I ugerne efter vil vi behandle tee og fairway, dette vil ikke give de store gener for spillerne.

Højre greenbunker på 8 hul vil blive renoveret, så den stejle skrænt ind mod green bliver fjernet og bunkeren trukket lidt længere væk fra green.

Vi satser på at lave en del øvrige renoveringer i løbet af efteråret og vinteren,men banebudgettet sætter sine begrænsninger.

Vi nærmer os tiden, hvor der kan forekomme rimfrost på green i morgentimerne, og så skal man spille til vintergreen. Jeg havde sidste år nogle meget uheldige oplevelser, hvor spillere ikke rettede sig efter dette. Det kan give meget store skader på green, at spille på dem ved rimfrost, så jeg håber ikke det gentager sig i år.