Nyt fra Regionsgolfen

Odsherred golfklub fik en rimelig god start på sæsonen 2015, 1. runde endte med 3 vundne og 4 tabte kampe. De 3 veteranhold var alle rykket en række op, så det var med stor spænding, at vi gik ind til de første kampe.

Veteran B startede med brask og bram, da Albertslund blev slået 11-0 på hjemmebane. Vores handicap var op til 10 slag mindre end vores modstandere, hvilket også blev afspejlet i, at stort set alle kampe blev vundet stort. Det er dog ikke altid, at det er en given sag i hulspil. Vores modstandere tog det store nederlag i stiv arm, og vi havde alle en hyggelig golfrunde, oplyser holdkaptajn Svend Stenhøj. Holdet bestod af Bent Olsen 7-5, Børge Exaudi 3-1, Leif Sølvingwrå 5-4, Svend og June Steenhøj 7-5 og Lis Andersen 8-6.

Veteran A hev en smal sejr på 6-5 hjem ude mod Dragsholm, og det var de 3 herresingler, Benny G. Nielsen, Peter Villemoes Olsen og Per Toftdal, der med sikre sejre hentede de nødvendige points. Eileen og Leif Bøgedal i foursome og Winnie Beck trak denne gang det korteste strå.

A-holdet slog hjemme Ree med de sikre cifre 8-3. Pernille Høst, Thomas Stokholm, Henrik Ryttergaard og Jan Kaas Jørgensen vandt alle deres matcher med stor marginal, medens foursome med Kell Andersen og Karin Lund tabte 2-4.

Veteran Elite måtte hjemme se sig klart slået 4-7 af Kalundborg efter tætte kampe. Ann ”Nuller” Jensen 4-3 og Peter Guldager 1-0, var de eneste til at vinde deres kampe. Kirsten Toftdal og Tage Lysgaard kæmpede bravt i foursome, men måtte til sidst se sig slået 0-1. Kurt Berntsen tabte 1-2 og Per Christiansen 0-1.

Senior A spillede ude mod Mølleåen og måtte indkassere et klart nederlag på 3-8. Anni Olsen vandt sin single så stort som 6-5 og Søren Kjerrumgaard delte. Foursome med Susanne Guldbæk og Michael Møller kæmpede godt med tabte 2-3. John Hansen tabte1-3, og Fritz Guldbæk måtte se sig slået stort.

B-holdet startede ud mod Hillerød og var tæt på at vinde kampen, men endte desværre med at tabe 5-6. Martin Alberts 2-1, Niels Guldbæk 1-0 og Lone Tue Jensen A/S hentede pointsene. Alf Thomassen og Winnie Beck strakte kampen til 18. hul men endte med at tabe 0-2. Niels Erik Eriksen indkasserede et klart nederlag.

C-holdet startede den første af 3 udebanekampe med at tabe 3-8 i Midtsjælland. Kun foursome med Mariann og Kim Bours 4-3 vandt. Ingelise Eisbo tabte 2-3, Jørgen Eisbo 2-3, Gunnar Ildor 1-3. Michael Frendrup fik en barsk debut i regionsgolfregi med et klart nederlag på 4-6.

FullSizeRender Veteran elite holdet