Nyt fra Solvognspigerne

20130717110046218_0001

 

 

 

Vi er en rigtig hyggelig ’klub-i-klubben’. Vi er p.t. 54 medlemmer, men vi vil gerne være endnu flere. Der er en god ånd i klubben – det er sjovt, og er for alle kvindelige medlemmer af Odsherred Golfklub (18 hullers banen) over 20 år og med max 44 antal slag. Der er plads til både høj- og lavhandicappere.

Vi har fra 2013 indført, at al tilmelding bestilles via Golfbox, og at alle vores runder er ’tællende runder’ (dvs handicapregulerende). Det fungerer rigtig godt.

Vi har valgt, at der kun er præmieuddeling til årsafslutningen, – i stedet for som tidligere, hvert kvartal. Præmierne vil være større og gives til de 9 bedste i året. Vi giver logobolde for Birdies og vin for Eagles. Vi spiller både stableford og slagspil og har puttekonkurrence i forbindelse med nogle af de dage, vi spiller slagspil.

Vi spiller tirsdage fra kl. 08:50 til og med 09:40, 13:30 til 13:40 og 15:40 til og med 16:20. Der spilles fra hul 16, 17, 18 og 1 om formiddagen. På den måde har vi mulighed for at komme ind samtidigt og spise frokost sammen. Eftermiddagsholdet spiser som regel aftensmad sammen, når de kommer ind.

Dragsholm og Kalundborg er vores venskabsklubber, og vi spiller skiftevis hos hinanden.

Vi har også en årlig udflugt, som i år går til Samsø d. 27/28. august.

Det vil glæde os, hvis der er flere ”damer/piger”, som har lyst til at være medlem af Solvognspigerne. Kontakt Annethe Rolling eller en fra bestyrelsen – se alle informationer på vores hjemmeside:

http://www.solvognspigerne.dk/

Med venlig golf hilsen
Annethe Rolling
Formand for Solvognspigerne

 

sommerdag3juli2013