Race4Sjov

race4sjov afdeling1
Race4Sjov-deltagerne fra første afsnit: (fra venstre) Helena, Michael, Lukas, Frederik, Johannes, Maze, Laurits, Aleksander og Karsten

Juniorafdelingen har nu afholdt 2 ud af forårets 3 afdelinger af Race4Sjov. Turneringerne spilles over 9 huller på kortbanen, og vi opfordrer alle begynder-juniorerne til at deltage. Ved de første 2 afdelinger har der været henholdsvis 7 og 5 deltagere, hvilket er meget tilfredsstillende, selvom vi selvfølgelig altid håber på flere deltagere.

Formålet med turneringen er at vende juniorerne til at spille på banen, så de med tiden kan få banetilladelse og deltage i de mere officielle eksterne turneringer (kredsturneringer, JDT, ranglisteturneringer m.v.). Ved hul 5 er der indlagt frugt- og vandpause, og vi slutter af med en is hos Fru Hansen til præmieoverrækkelsen efter runden.

Begge de første turneringer er afviklet i flot forårsvejr. Første afdeling bød på en delt førsteplads med Frederik og Maze som vindere. Anden afdeling blev vundet af Maze 13 point med Helena i hælene med 12 point.

Godt gået af ALLE deltagerne, vi glæder os til at se jer – og forhåbentlig også nye ansigter –  til forårets sidste afdeling af Race4Sjov, der afholdes søndag d. 7. juni.

Med venlig hilsen

Juniorudvalget