Ryk en balle…

…Så er der plads til alle.

Lad dig ikke snyde af de mange prikker - her er stadig masser af plads.
Lad dig ikke snyde af de mange prikker – her er stadig masser af plads.

Når der er prikker på alle tiderne i GolfBox, kan man ved første øjekast godt tro, at “alt” er booket. Men ofte er en stor del af tiderne kun halvt besat. Undersøgelser har vist, at vi i prime time har ca. 43% belægning i Odsherred. Det betyder samtidig, at over halvdelen af starttiderne ikke bliver brugt. Og det ER faktisk muligt uden de store rokeringer at sende mange flere spillere ud på en smuk golfrunde. 2-bolde skal blot lægges sammen til 4-bolde. I Hvide Klit er belægningen i samme undersøgelsesperiode helt oppe på 68% og flowet er fint.

Fordelene ved sammenlægninger er mange og selvfølgelig afhængig af ens eget udgangspunkt. Men det er da f.eks. godt at:

  • Flowet på banen forbedres, fordi størrelsen på de hold, der går ud, ikke varierer så meget. Ventetid og gennemlukninger “forstyrrer” med andre ord ikke golfrytmen i nær samme grad.
  • Mange flere medlemmer kan komme ud og spille
  • Mange flere greenfeespillere kan komme på besøg og få en god oplevelse
  • Muligheden for at møde nye golfmakkere, som jo under alle omstændigheder har det til fælles med dig selv, at de er glade for golf – så kan man evt. tale om dét, eller vejret, undervejs.

Vi opfordrer derfor medlemmer og gæster: Ryk sammen, så 1- og 2-bolde slår sig sammen med andre. Vi kan godt hjælpe med det, men I må altså meget gerne også gøre det selv.

Med venlig hilsen

Odsherred Golfklub