Status på regionsgolf

 

Sidste år gik det supergodt for regionsgolfholdene - læs her, om succesen fortsætter.
Sidste år gik det supergodt for regionsgolfholdene – læs her, om succesen fortsætter.

Odsherred Golfklub har haft en rigtig fin start på regionspuljespillet. 3 ud af vore 8 tilmeldte hold vandt deres puljer og skal nu kæmpe videre i slutspillet i Region Øst.

Til det allersidste havde desuden B-holdet og Senior-A muligheden for via sejre i deres sidste kampe at vinde deres puljer, men desværre måtte begge hold indkassere nederlag, så de sluttede som nr. 2 i deres respektive puljer. C-holdet og Veteran-B sluttede begge på en 3. plads medens D-holdet måtte tage til takke med en 4. og sidsteplads.

A-holdet med Kell Andersen som holdkaptajn, Veteran A med Leif Bøgedal som holdkaptajn og Veteran C med John Christiansen som holdkaptajn kæmpede sig til flotte 1. pladser, og holdene skal nu alle videre til slutspillet.

A-holdet starter med at spille 1/8 finale i Vallensbæk mod Nivå. Veteran A spiller ¼ finale i Trelleborg mod Dragør, og Veteran C spiller ligeledes ¼ finale i Hjortespring mod vinderen af 1/8 finalen mellem Rønnede og Nivå.

Vi krydser nu fingre for, at holdene bliver  vindere af øst-slutspillet, så de alle kan repræsentere Odsherred Golfklub ved landsfinalen, der finder sted i Kørsør for A-holdets vedkommende søndag d. 21. september og i Sydsjælland for Veteran A+C fredag d. 19. september.

Der skal lyde en stor tak til alle, der har deltaget på de forskellige regionshold, og ligeledes til de reserver som ikke nåede at komme i kamp.

Jeg glæder mig til at se Jer alle igen til regions-sæsonen 2015.

Svend Mathiasen

Regionskoordinator