Tak-for-hjælpen 2015

Præmier til de fleste. Bifald til alle og et rungende TAK FOR HJÆLPEN til alle frivillige og sponsorer i Odsherred Golfklub
Præmier til de fleste er kendetegnende ved Tak-for-hjælpen turneringen. Bifald til alle og et rungende TAK FOR HJÆLPEN til alle frivillige og sponsorer i Odsherred Golfklub.
Formand Ingelise Badsted i hopla informerer deltagerne forud for gunstart.
Formand Ingelise Badsted i hopla informerer deltagerne forud for gunstart.

I bragende sol tog Odsherred Golfklub imod sine frivillige og sponsorer lørdag den 22. august 2015. Tak-for-hjælpen turneringen er en invitationsturnering, og klubbens mulighed for at give noget tilbage til alle jer, der yder en særlig indsats for vores fælles klub. Dagen bød på en god blanding af golf og underholdning, og både personale og samarbejdspartnere havde hygget sig med forberedelserne forinden for gunstart.

Turneringskoordinator Annethe Rolling var tidligt oppe og delte scorekort og morgensmil ud til de fremmødte, mens formand Ingelise Badsted bød velkommen og holdt åbningstalen. Det er anden gang turneringen afholdes, og første gang, at vi har inviteret klubbens sponsorer til at deltage i festlighederne.

Sekretariatets kagebord med hjemmebag, "nye åbningstider", m.v.
Sekretariatets kagebord med hjemmebag, “nye åbningstider”, m.v.

Rundt på banen stødte spillerne på “hilsener” fra personale og samarbejdspartnere: På hul 1 og 2 havde Preben Daa stillet præmier på højkant for nærmest midt fairway (vundet af Dorthe Baun, der kun var 1 cm. fra.) og en 1-jerns udfordring på hul 2. På flere af hullerne havde greenkeeperne med Finn Thuesen i spidsen lavet numre, især hul 13, “fordeling af slid” havde god underholdningsværdi, bl.a. fordi denne green støder lige op til tee-stedet på hul 8, hvor sekretariatet holdt på spillerne med hjemmebag og saftevand. Det var ganske fint at kunne grine af de hårdt prøvede puttende spillere, mens man selv stod og nød de søde sager..!

Birthe og Svend svingede i dagens anledning Gammel Dansk-flasken i stedet for fejekosten. Til stor begejstring!

Der manglede i det hele taget ikke forplejning på den 19 huller lange festdag, for på hul 5, hvor Birthe og Svend sidste år delte balloner ud og støvede golfsæt og ældre herrer af med kost og klud, var der i år disket op med slagterpølse på lækkert rugbrød – og så med en lille én til.

Fru Hansen er hér og dér og alle vegne. Her med kaffe på hul 9.
Fru Hansen er hér og dér og alle vegne. Her med kaffe på hul 9.

Og ingen må glemme fru Hansen, der aldrig mere kan undskylde sig med ikke at kunne være to steder på én gang. Mens hun fór rundt og lavede frokost til os alle sammen, serverede hun samtidig kaffe på greenen på hul 9. Der er ikke noget at sige til, at hun ligger så højt i popularitetsmålingerne!

IMG_5566
Vinder af Tak-for-hjælpen 2015, Henrik Andersen fra SuperBrugsen i Højby i selskab med Ingelise og Harry.

Selvom Tak-for-hjælpen mere er et socialt arrangement end en turnering, er der nødt til at være en lille smule turneringspræg – for ellers kan vi slet ikke finde ud af at fordele præmierne. Og her er der så tale om en sensation. For Henrik Andersen, der er uddeler i Superbrugsen og kun har prøvet golf et par gange før, han endte med at score 41 point på den fuldstændig vanvittige bane, og dermed indtage og fastholde førerpositionen. Der var præmier for tættest hullet og til hele top… ca. 40 (ud af 70), og det var stegepander, håndklæder, golfbags, lamper, fodbolde, gavekort, greenfeebilletter, og en masse andet. Tak for opbakningen til vores turnering. Og til alle jer sponsorer og frivillige: TAK FOR HJÆLPEN!

Herunder: Endnu flere stemningsbilleder fra turneringen:

IMG_5575 IMG_5577 IMG_5567 IMG_5574 IMG_5562 IMG_5555 IMG_5552 IMG_5551 IMG_5545 IMG_5541 IMG_5535 IMG_5526 IMG_5525 IMG_5486 IMG_5492 IMG_5504 IMG_5518 IMG_5519