Kære alle juniorer (0-18 år) og ungdomsspillere (19-25) i Odsherred Golfklub.
Endelig er foråret her, og vi starter igen vores juniortræning op.
Som i 2024 vil vi have træning hver tirsdag kl. 17:00-18:00 – første gang 1. april
Vi glæder os til at se Jer igen, og vi håber at I igen i år vil være med til at skabe et godt ungdomsmiljø i Odsherred Golfklub.
Vi er klar over, at aldersspændet 0-25 år er stort, og det er vi meget opmærksomme på. Vi vil rigtig gerne tilbyde aldersdifferentieret træning og lave nogle arrangementer ud over vores tirsdags træning. Vores udfordring er dog, at vi ikke er ret mange juniorer og ungdomsspillere i klubben.
Derfor vil vi starte træningen på tirsdage som en samlet gruppe, og vil ud fra fremmødet til vores træninger se hvordan vi kan lave en opdeling. Når og hvis vi bliver mange nok, så vil vi se på en opdeling af træningen, og se om vi kan finde på lidt øvrige aktiviteter at tilbyde
Det er derfor en rigtig god ide at tilmelde jer træningen hos Preben via GolfBox/Proplanner på dette link:
Det er supervigtigt for os, at vi tilbyder den rette træning og de rette arrangementer for Jer, så hvis du har ønsker eller forslag til hvordan vi kan tilrettelægge træningen så den bliver så god og konstruktiv som muligt, så er du altid velkommen til at kontakte mig (Thomas).
Junior/Ungdomsudvalget.
De seneste par år har vi haft et yderst decimeret juniorudvalg i klubben – Sidste år var det blot Preben og Jeg der sad i udvalget.
For at kunne tilbyde lidt ekstra arrangementer udover træning – og eventuel hjælp til noget stationstræning, så vil vi rigtig gerne have Jeres assistance. Man behøver ikke selv være golfspiller for at give en hånd med i udvalget – blot det at vi er lidt flere hænder og hoveder til at få gode ideer og dele opgaverne vil være rigtig dejligt – og vil være med til at skabe det gode og inspirerende miljø for vores unge medlemmer i klubben.
Junior/Ungdomsturneringer.
I DGU findes der nogle alders og niveauinddelte turneringer hen over året – de hedder D-Tour by Golfstore, og afholdes både som 9-huller og 18-huller. Det er en rigtig god måde at komme ud og møde jævnaldrende børn og unge med samme interesse for golfspillet som Jer. Turneringen løber over 6 lørdage, og man kan tilmelde sig både til de enkelte dage, eller en samlet tilmelding. Juniorudvalget betaler for tilmeldingsgebyret hvis du gerne vil være med. Du kan finde meget mere information om D-Tour by golfstore i dette link Golf.dk | D-Tour by Golfstore eller tage fat i mig for at høre mere om dem., ligesom der findes en masse andre turneringer for ungdomsspillere i alle aldre og niveauer.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer i 2025.
Vel mødt 😊
Thomas Gylling
Tlf. 5189 8583
Mail thomas.gylling.74@gmail.com