Odsherred Golfklub minijuniorerMinijuniorgolf er for vores yngste spillere - eller kommende spillere. Sammen med mor eller far mødes vi og "leger golf" og lærer hinanden og spillet at kende.

Information

Der er ikke en aldersbegrænsning for minijuniorerne. De er altid i følgeskab med en forælder, bedsteforælder eller f.eks. nabo, det vigtigste er, at der er en voksen med. Minijuniorerne er typisk 5-8 år. Holdet mødes hver uge, og her får børnene lov til at ”lege” golf på forskellige måder og blive introduceret til bevægelser, redskaber og øveområder, som hjælper dem til at blive fortrolige med golf.

1393625_10151935564016252_584914173_n

Som minijunior er du medlem hele kalenderåret, og dit medlemskab fornyes automatisk, hvis du ikke melder dig ud. Der er fællestræning fra fredag den 21. april til 29. september.

Kontingent: 500,- kr. pr. kalenderår 

Træning

Træningen finder sted om fredagen kl. 16.00-17.00, og p.g.a. det korte tidsinterval, er det vigtigt, at man står klar til tiden. Holdet mødes ved det store sandhul (bunker) på træningsområdet for enden af p-pladsen.

Man er klar til træning, når man:

-          Har tøj på, man let kan bevæge sig i.
-          Har kondisko på (golfsko er ok, fodboldstøvler eller sko med hæle er forbudt)
-          Har golfudstyr med – gerne bare en putter og et jern
-          Har fået lidt at spise og drikke i god tid inden, så man kan koncentrere sig
-          Og husk, det gælder også for den voksne ledsager

Hvis du ikke selv har golfudstyr, kan du låne af klubben.

Minijuniorers træning består hovedsageligt af leg. Minijuniorkonceptet bygger på, at børn optimerer deres færdigheder igennem udfordringer tilpasset deres niveau, golflege og konkurrencer. F.eks. er medlemskortet helt specielt, og minijuniorerne kan samle klistermærker gennem sæsonen og klistre på. 

Daniel (2)

Træner

En af klubbens frivillige står for minijunior-træningen. Han har været på kursus i Juniortræning. Forældrene vil også blive spurgt, om de vil hjælpe lidt til. 

Forældrerollen

Der skal altid være en voksen med barnet til minijunior-træning. 

Prøvetræning

Hvis du kender en minijunior, som godt kunne tænke dig ”at gå til golf”, er I velkomne til at komme forbi og prøve først. Vi hører gerne fra jer inden, så vi ved, at I kommer, og I må gerne låne udstyr af os.

Folder

Du kan printe minijuniorfolderen ved at klikke her: Minijuniorfolder 2017.