Frivillige

Odsherred Golfklub er en frivillig forening og er som andre foreninger afhængige af medlemmernes frivllige indsats. Klubben har et team at frivillige, der laver et stort stykke arbejde dels i udvalg, receptionsteam, ukrudtsteam, baneservice  og dels som hjælpere i forbindelse med løsning af diverse ad hoc opgaver i klubben, eller som mentorer for nye medlemmer. Hvis du har lyst til at være en del af dette team, kan du henvende dig i sekretariatet. Som tak for hjælpen, afholder klubben en årlig hjælperturnering med spisning og gode præmier.

I forbindelse med sæsonstart afholder klubben standerhejsning og samtidig fælles arbejdsdag. Her er der mulighed for at hjælpe til med både udendørs og indendørs opgaver og samtidig hygge sig sammen. Der er opgaver for enhver fra pudsning af sølvtøj til arbejde på banen og udendørs arealerne.

Som I alle kan se nedenfor – er der nok af sjove opgaver at vælge i mellem – vi glæder os til at høre fra Jer!

Rødderne

Opgaver omkring og i klubhuset

Har du grønne fingre og lidt tid til overs?.. Så kunne du måske hjælp vores “rødder”
Rødderne er en lille gruppe frivillige, som hjælper til med at forskønne området omkring klubhuset mm.
Vi fejer, planter krukker til, passer roser og rhodondendron osv.
Vi mødes 2-3 gange årligt til arbejdsformiddage, men ellers har vi fordelt opgaverne, som man så udfører, når man alligevel er i klubben. Vi bidrager med det vi kan og magter.
Hvis du har lyst til at være med, så kontakt Lene på troldrosen@icloud.com eller henvend dig i sekretariatet.

Vi glæder os til at se dig

Antal personer: 8 – 10 personer.
Tid pr. gang: 1-3 timer pr. gang
Pr. år: 6-10 gange

Tilmeld dig her

Bagrum

Der skal ryddes op og fejes i bagrummene –
en hurtig opgave, der kan løses før man selv skal i bagskabet.

Antal personer: 2 – 3 personer.
Tid pr. gang: halv time pr. gang
Pr. år: 3 – 5 gange

Tilmeld dig her

Boldsamlere

Indsamling af bolde på driving range.
En gang om dagen i sæson

Antal personer: 10 – 12 personer.
Tid pr. gang: 1½ time pr. gang
1 dag hver anden uge

Tilmeld dig her

Receptionsteamet

Der er brug for hjælpende hænder til at modtage vores gæstespillere, Pay and Play spillere  og nye medlemmer i klubben. Vi bemander receptionen i weekends, på helligdag samt hverdage i højsæson i tidsrummet 9-14. Vi servicerer alle, der har brug for hjælp med bl.a. tidsbestilling, leje af buggy, baneguide, køb af bolde og andet tilbehør.

Antal personer: ca. 20 i teamet.
Tid pr. gang: 5 timer pr. gang fordelt på ca. 6-7 vagter hen over sæsonen tilrettelagt ud fra egne ønsker.

Tilmeld dig her

Handyteam

Maleopgaver eller andre små handyopgaver i og omkring klubhus, startehuse, udslagsskur, skraldespande mm.

Antal personer: 8 – 10 personer.
Tid pr. gang: 1-3 timer pr. gang
Pr. år: 6-10 gange

Tilmeld dig her

Ad hoc opgaver

Hjælper ved DGU turneringer eller Company Days
Til disse dage er der bl.a. brug for hjælpere til:

  • at hjælpe med udlevering af scorekort om morgenen
  • at tage fotos i løbet af dagene
  • at fungere som hjælper ved start af holdene efter startlisten
  • at stå omkring drive-nedslag og se om bolden er synlig (forcaddie)
  • at hjælpe med indsamling af scorekort efter turneringen
Tilmeld dig her