Så er årets første klubmestre fundet.

I søndags blev der på samme dag afviklet både klubmesterskab på 9-huls banen OG i Shortgame.

Efter en heftig og regnfuld nat, klarede vejret op til en dejlig dag på golfbanen.

9-Huls banen:

Banen stod flot grøn og dejlig blød – eneste udfordring var at der var vand i bunkeren på hul 8, men alle blev inden start informeret om hvad de skulle gøre, hvis man landede i vandet – Men hvorfor skulle man dog også det 😊

Kl. 09:00 slog de første spillere ud på 9 huls banen, og da der i alt var hele 41 tilmeldte, blev juniordrengene sendt afsted kl. 10:52 som de sidste.

Der blev dystet i 3 rækker, hvor der underliggende også var oprettet netto-rækker, så alle havde en chance for en præmie.

Efter nogle dejlige timer, og spændende omspil i juniorrækken, fandt vi klubmestre i alle 3 rækker:

Herrer:

  1. Jesper Wagner -1
  2. Jan Kaas Jørgensen +2
  3. Thomas Gylling +2

Damer:

  1. Birgitte Brandt Kristiansen +7
  2. Birgit Secher +10
  3. Bente Egeborg +10

Junior Drenge

  1. Malthe Lyngbo +4 (efter omspil)
  2. Emil Nielsen +4
  3. Emil Gylling Petersen +28

 

Stort tillykke til vinderne, og mange tak til jer alle for at bakke om turneringen, som igen i år var en stor succes.