Ældre Sagen Golf etableret i Odsherred Golfklub

Lokalafdelingerne for Ældre Sagen mødes hver torsdag formiddag i sæsonen og spiller golf på 9-hulsbanen.

Hyggeligt fællesskab og herlig stemning præger Ældre Sagen Golf om torsdagen

Hyggeligt fællesskab og herlig stemning præger Ældre Sagen Golf om torsdagen

 Golf er en hobby, der kan dyrkes uanset alder og niveau, og samværet i den friske luft bringer smil på læberne hos deltagerne. Nogle få spiller allerede jævnligt golf, men de fleste tager først fat på golfkøllerne den første gang, de møder op.

Frisk luft, gode grin og nye bekendtskaberDet gør ikke noget, at du aldrig har prøvet at spille golf før. Der er altid hjælp og opbakning at hente blandt de venlige medspillere.

Det handler om at tilbyde livskvalitet, aktivitet og netværk for Ældre Sagens medlemmer og hertil er golf alle tiders. Der er nemlig plads til at hyggesnakke, mens man forfølger sin bold over de 9 kuperede huller.

13406821_10154262400176252_5764416313438351835_nOdsherred Golfklubs prøveforløb er som skræddersyet til deltagerne ved Ældre Sagen Golf. Herigennem tilbydes nemlig lån af udstyr og masser af undervisning i det til tider drilske spil. Prøveforløbet strækker sig over 3 måneder, og det er meget passende i forhold til at afprøve, om golf skal være den nye passion.

Er du medlem af Ældre Sagen, og har du lyst til at prøve at spille golf, kan du møde op i klubhuset i Odsherred Golfklub, Stårupvej 2 i Højby, torsdage kl. 9.30.