Baneinformation November 2018

Vinteren nærmer sig, og vejrudsigten lover noget koldere vejr fra næste uge.

Vintertee:

Fra mandag d. 19/11, går vi over til vintertee, og der vil ikke længere være mulighed for hcp-regulerende runder. Der vil komme flag ud på vintergreens, og disse skal benyttes ved frost og sne. Der vil normalt være skiltet på 1. tee og orienteret på hjemmeside. Er du i tvivl om der er frost, så spil altid til vintergreen.

Baneudvalget:

Vi har besluttet, at vi lukker udvalgte huller i en periode over vinteren. For at gøre det så enkelt som muligt, har vi valgt at lukke de første 9 huller, så der kun spilles fra 10-18 hul. Dette afhænger af vejret.  Når det træder i kraft, informerer vi igen.

Boldautomaten:

Vil være åben, så længe det er muligt at køre med boldopsamleren. Når boldautomaten lukkes, skal i selv samle bolde, ved benyttelse af drivingrange.

Golfbiler:

Der vil stadig være nogle golfbiler til rådighed, som kan benyttes, så længe banen er tør nok til kørsel. Som sædvanlig anbefaler vi, at de spillere der mulighed for det, benytter bærebag.

Shortgame banen:

Er sået til, og vi er i gang med at anlægge en ny træningsbunker.

Banearbejde generelt:

Ved 5. green på 18 hullers banen, er der anlagt en ny sti og der er renoveret ved de 2 greenbunkers. Vi er ligeledes i gang med reparationer på vandingsanlægget, så det er klar til den nye sæson. Vi har efter sået det meste af banen, og vil til foråret efterså de områder, som stadig har skader efter den ekstreme tørke, i den forgangne sommer. Vi arbejder på, at finde en løsning på vores tørlagte søer. Problemet skulle meget gerne være løst til den nye sæson, men der er stadig nogle udfordringer.

 

Venlig Hilsen

 

Greenkeeperne