Old timer 2017

Lørdag d. 16.09.2017 kl. 11 mødte 28 velklædte damer og herre op hos fru Hansen, hvor vi fik smørrebrød og en lille til halsen, inden vi begav os ud på banen til 18 huller modificeret slagspil. Banen stod rigtig flot og vejret var bare med os hele vejen rundt. Alle kom rundt på lidt over 4 timer, rigtig flot, og derefter var der præmieoverrækkelse, hvor tømrermester Kim Bours samt tømrermester Bjørn Merlung havde sponsoreret meget flotte præmier. Der var ligeledes præmie for bedst udklædte dame, Lissi Nielsen samt bedst udklædte herre, John Christiansen, tillykke.

Kl 18 gik vi igang med en dejlig middag hos fru Hansen og mange hyggede sig til ud på aftenen.

Tak til alle deltagere for deres flotte og kreative påklædning samt den gode stemning både på banen og efterfølgende til middagen.

Vi ses igen til næste år, hvor endnu flere deltagere er velkommen.