Veteranerne forbliver i 1. div.

Veteranholdet 2017 – referat runde 5+6:

Veteranerne spiller også førstedivisionsgolf i 2018. Foto venligst udlånt af Karin Lund

Lørdag mødte vi hjemme de regerende danske veteranmestre fra Rungsted, og vi havde på forhånd ikke de helt store forventninger til at kunne høste point, mod det gennem årene så suveræne hold.

Det viste sig dog, at Rungsted manglede et par af deres normalt så sikkert vindende spillere, og det udnyttede Karin Lund prompte. Trods lidt usikkert spil op til turneringskampen, viste Karin som så mange gange før, at hun formår at hive sig selv op ved hårrødderne, når der er behov for det. Det blev til en meget sikker 8-7 sejr over en modspiller, der havde det svært med vore greens.

Frits Guldbæk mødte i sin 4. single en godt spillende modstander og var 4 nede efter hul 11. Frits viste god moral og godt spil og vandt 12+13 og 16+17 så det var A/S ud af 18. Her sluttede Frits af med et for kort put og tabte matchen 0-1.

I 3. singlen mødte Ole Gylling igen den tidligere landsholdsspiller Hans Chr. Colov. Ole spillede igen godt, og kampen bølgede noget frem og tilbage. Ole var flere gange nede med 3, men det lykkedes ham en enkelt gang at komme 1 op, men han sluttede desværre med også at tabe 0-1. Godt kæmpet af Ole.

I 2. singlen mødte Svend Mathiasen igen Jens Chr. Henriksen, men denne gang var hjemmebanefordelen udtalt. Svend tabte ingen huller og vandt overbevisende 6-5.

John Hansen spillede sin 1. single mod den tidligere veteraneuropamester Hans Stenderup, men John kæmpede godt og var en enkelt gang 2 op. Et slag til en forkert bold kostede dog et tabt hul på 13., hvilket betød at John kom 3 ned. Efter et suverænt bunkerslag vandt Hans Stenderup 15. hul og dermed kampen 4-3.

Nu var stillingen 6-4 til Rungsted, men Kirsten Jordy og Geoffrey Reynolds i foursome havde lagt stærkt ud og var tidligt 4 oppe. På 13. hul var Rungsted heldige med at dele for ikke at komme 4 ned igen. Nu skiftede taktstokken desværre til Rungsteds fordel. Rungsted spillerne fik hold på spillet og Kirsten og Geoffrey tabte hullerne 14-15-16 og 17 til par. 18. hul blev delt og Odsherred måtte indkassere det tredie 0-1 nederlag.

Rungsted sejr blev derfor så stor som 10-4. Da Køge samtidig hjemme besejrede Næstved er stillingen inden søndagens kampe. At Rungsted fører med 8 points, Køge 6, Odsherred 4 og Næstved 2.

Som i sæsonen 2016 skulle Odsherred ud i en nervepirrende kamp på sidste spilledag. Vi vandt hjemme 10-4 over Næstved og kan tillade os at tabe med samme cifre og alligevel bevare en plads i 1. division, idet vi har flere matchpoints end Næstved i alle spillede holdkampe.

Søndag startede vi allerede kl. 08,50 i Næstved, og det bekom ikke Karin Lund at starte så tidligt. Hun var 5 nede efter 9 huller, men viste så sit potentiale på bag 9, hvor hun udlignede til A/S på 18. hul.

Frits Guldbæk 3-4 og Ole Gylling 2-3 kunne ikke leve op til lørdagens gode spil og tabte begge deres kampe klart.

Svend Mathiasen startede som lyn og torden med gevinst på de første 3 huller, og spillede derefter en sikker sejr hjem på 5-4 efter kontrolleret spil.

John Hansen var meget besluttet på også at skulle spille 1. divisions golf i 2018, og havde på forhånd lovet holdkaptajnen Svend Mathiasen, at han nok skulle vinde sin 1. single.

Han gik da også ganske fokuseret til dagens opgave og efter for 9 var han 5 oppe, og sluttede med af vinde 6-4 og sikrede dermed, at vi nåede de krævede 4 matchpoints, så Odsherred Golfklub også i 2018 har et hold i 1 division for Veteraner.

Karin Lunds resultat medførte, at stillingen herefter var 5-5.

Vi afventede nu om Kirsten Jordy og Geoffrey Reynolds i foursome kunne slå Næstved og dermed sikre Odsherred den samlede sejr. Odsherred tabte hul 14 og stillingen var lige ud af 15. hul, men ægteparret Cissi og Pauli Serup spillede bedst på de sidste huller og vandt matchen 2-1.

Selvom Odsherred tabte begge weekendens kampe, sluttede vi alligevel på en 3. plads og overlod Næstved til nedrykning. Rungsted vand suverænt puljen med 10 point, Køge opnåede 6, Odsherred og Næstved hver 4.

Stort tillykke til hele holdet for en helstøbt holdindsats i 2017 og held og lykke med sæsonen 2018.

Svend Mathiasen