Vintergolf

I november, december, januar, februar og marts kan alle klubbens medlemmer med spilletilladelse til 18-hullers banen, spille med i en lille turnering hver tirsdag, onsdag, fredag, lørdag og søndag med spilstart klokken 10.00. Første spilledato er 4/11 2019 og sidste er 31/3 2019. Reglerne er enkle: Man møder op på 1. tee medbringende et scorekort. Klokken 9.45 trækkes der hold blandt de fremmødte. Der spilles stableford med fuldt handicap. Når vinterbanen kommer I spil får vi handicap efter vintertabellen, som bliver opslået I starterskuret.

Efter spillet mødes vi i klubhuset og hver deltager betaler 10 kroner. Pengene fordeles til vinderne, således at der er præmie til cirka hver 8. deltager. Runder med over 36 points medfører nedsættelse én til en, dog kun gældende i forbindelse med vintergolf. Reguleringen er ikke officiel, og ikke længere gældende, når vintergolfsæsonen er slut. Om søndagen gælder det særlige, at det er en gennemgående turnering, idet alle søndagsscores akkumuleres til og med sidste søndag i marts.  Turneringsleder for vintergolf er Leif Bøgedal.