Juniortræningen om tirsdagen er nu godt i gang, og en fast skare af trofaste juniorer træner flittigt hver tirsdag sammen med Preben Daa. Glædeligt også, at der er tilgang fra et par nye i år.

Et par af vores juniorer spiller med på DGU’s D-Tour. En turnering, der afvikles i 5 afdelinger. Efter 5. afdeling vil de 4 bedst placerede i hver række få adgang til den samlede finale for alle 5 distrikter. De seneste år har Odsherred været stærkt repræsenteret, og vi håber det samme i gang i år.

Fra Odsherred har Frederik S. og Malthe deltaget i u/25 Mesterrækken med Flotte resultater. Frederik har opnået to 2. pladser, og ligger inden sidste afdeling på en samlet 6. plads – ganske få point op til 4. pladsen. Malthe har spillet 3 runder med en 5. plads som bedste. Også Emil G. har været med en enkelt gang på 9. huller i u/13.

På Odsherred Golfklubs 1. hold i 4. division herrer har vi i år hele 3 juniorer på holdet  – Malthe, Frederik S. og Emil N. I sidste runde vandt Malthe og Frederik deres foursome og Emil N. viste short game i høj klasse i sin foursome, og var med til at sikre en samlet sejr over et stærkt Holbæk hold.

Husk at vi træner hver tirsdag kl. 17:00-18:00 – kom endelig og vær med.