Pay & Play

Pay & Play betyder, at du kan komme ind fra gaden og spille golf uden andre forudsætninger end lysten til at prøve. Banen har 9 huller med forskellig længde og sværhedsgrad. Pay & Play er simplet og helt uforpligtende – I betaler kun for den runde eller dag i spiller.

Tag en runde på banen og få dig en ny fritidsinteresse. Her er plads alle, unge som voksne.

Banen er rated, hvilket betyder, at de spillere med registreret handicap, der spiller på den, har mulighed for at få reguleret handicap. Er du golfspiller, kan vi derfor oplyse, at banens 9 huller er fordelt med 7 par 3-huller og 2 par 4-huller, og hermed er banens par 29.

Odsherred Golfklubs Pay & Play ligger smukt i Odsherreds naturligt kuperede terræn. Hullerne er overskuelige, og en rigtig god øvelse selv for erfarne golfspillere.

Kontakt os endelig hvis du ønsker yderligere information.

Sådan gør du

Det er nødvendigt at bestille tid på banen, enten ved at rbruge hjemmesiden https://bookgolf.dk/klub/odsherred-golfklub eller møde op i klubhuset i åbningstiden som i sommersæson er fra 9-14. Vi gør opmærksom på at tiderne fra 6-11:00 er reserveret til medlemmer og gæster med et DGU nr. Der kan forekomme reservationer til større selskaber eller arrangementer på banen.

Ved ankomst til klubhuset, skal du registrere dig forud for spil på Pay & Play-banen. Dette gør du i foyeren på betalingsautomaten, og her finder du også en vejledning i hvordan registreringen foregår. Har du ikke prøvet det før, kan det godt tage lidt tid, så kom gerne i god tid.  Her finder ud også udstyr du kan leje og scorekort til runden.

Du er velkommen til at læse og printe vejledningen hjemmefra.

Pay & Play vejledning og oversigtskort