I weekenden var der ændringer i 3. holdet trup. Jeppe havde valgt at nyde ferien syd på og stod ikke til rådighed, og 2. holdet skulle bruge vores kaptajn – Jesper Wagner. Derfor blev der bla debut til Emil Nielsen. 5. afdeling af Danmarksturnering for vores 3. hold skulle spilles på udebane i Kalundborg i lørdags. Vi var klar over at Kalundborg var pulje 6 stærkeste hold, men håbede selvfølgelig på at vi kunne give Kalundborg lidt kamp om pointene. Men de var for stærke og vandt 12-0 på en bane som var piv ringe pga manglende vand. Det kan de selvfølgelig ikke gøre for, men de havde bestemt fordel af deres bedre kendskab til banen – selvom der var blevet prøvespillet op til lørdagen. Dermed blev Kalundborg sikker vinder af puljen. Tillykke med det
Søndag skulle der spille på hjemmebane om 2. pladsen i puljen. Der skulle kæmpes mod Dragsholm. Vicekaptajnen Rainer havde besluttet at give de unge drenge, Emil og Malthe, lov til at spille foursome sammen. Det var en beslutning som drengene glædede sig til. Det skulle vise sig at være en god beslutning. For selvom vi var på hjemmebane, så var Dragsholm godt spillende og dermed var det kun Niels Hansens 2. single og Emil og Malthes Foursome som vandt. Dermed tabte 3. holdet den sidst omgang danmarksturnering i år med 5-7 og sluttede på 3. pladsen med blot 2 sejre på sæsonen.