Så blev det tid til at få gennemspillet sæsonens første turnering på vores dejlige 9-hulsbane.

Der var 26 superdygtige tilmeldte spillere – alle spillede i en og samme række med fuldt handicap.

Kl. 09:00 gik gunstarten, hvor der blev startet på 8 af de 9 huller.

Efter ca. 2 timer havde alle været igennem banen, samt registreret, tilrettet og underskrevet scorekort.

Selvom solen var fremme under hele runden, gjorde vinden sit for at spillerne ikke skulle svede alt for meget – men dette var ingen hindring for nogle flotte scorer derude.

Og resultatet viste virkelig at der var tæt kamp om placeringerne.

Turneringen blev gennemført med elektroniske scorekort, og det gik egentlig rigtig godt, selvom både turneringsudvalg og spillere endnu ikke har den vilde erfaring med det – men det skal nok komme ind under huden i løbet af de næste turneringer.

Inden præmierne blev delt ud, fik vi serveret noget lækkert smørrebrød, så vi ikke skulle klappe på tom mave.

Resultatet af dagens spil blev således:

  1. Lone Ottensten – 23 point (sidste 3)
  2. Sanne Julius Riis – 23 point (sidste 6)
  3. Hardy Geerthsen – 23 point
  4. Bente Egeborg – 22 point
  5. Peter Ankarfeldt – 20 point
  6. Margarethe Andresen – 20 point
  7. Helle Alstrup Kristensen – 20 point
  8. Henrik Egeborg – 20 point

Stort TILLYKKE til alle.

Nærmest flaget på hul 8:

  1. Ann Sorgenfrei – 1,62 m

Også TILLYKKE med disse resultater.

Foto af dagens vindere – flere fotos på facebook siden “Odsherred Golfklubs medlemsforum”