Så var vi kommet frem til et af årets højdepunkter i Turneringsplanen. Det var igen blevet tid til GolfSixes. En herlig Turnering med både golf og hygge.
I år deltog 21 Hold i Turneringen, og som altid, var disse Hold blevet inddelt i 6 Puljer. Der var således 3 Puljer med 4 Hold og 3 Puljer med 3 Hold. Og flere Hold havde taget opfordringen til sig, så der var både spillere i ”Hold” trøjer, og Golfbiler som var blevet ”Pimpet” i dagens anledning.
Der var indkaldt til samling i Shelteren på Hul 10 fra kl. 7.30, hvor deltagerne kunne nyde godt af en kop kaffe og med friske rundstykker. Der var også en lille opstrammer, til dem som havde været tidlig op. Kl. 8.15 kunne Turneringsledelse byde velkommen til Turneringen. Og da klokken blev 8.30, blev den første runde sat i gang. Der skulle nu spilles 6 huller og hvor der blev spillet Greensome Hulspil. Og der blev gået til den fra starten af. Godt tempo og højt humør i alle boldene. Og efter godt 1½ time, var alle matcher spillet færdig.
Efter en kort pause med kaffe og kage, kunne vi sætte 2. runde i gang 15 min. før den planlagte tid. Og så var der gang i den igen. Humøret var stadig i top og spilleiver ligeså. Og i denne 2. runde var der mange tætte matcher, og som først blev afgjort på det sidste hul. Så det var godt, at vi fik sat denne runde i gang før tid.
Der var igen mulighed for en kort pause, få at få diskuteret de foreløbige resultater igennem og samtidigt få lagt en plan for den sidste runde. Der var også mulighed for at få fyldt depoterne op. Og det var måske tiltrængt. Og for at få 3. runde til at blive ekstra god, havde Turneringsledelse også sørget for, at spilleforholdene blev optimale og nu i solskin.
I 3. runde skulle der for alvor point på tavlen. For nu var det ikke bare point som var på spil, men også for at få fat i en af de eftertragtede pladser i finalerne. Og igen var der kamp til stregen i mange matcher. Men efter godt 1½ time, kunne resultaterne gøres op. Der var dog 3 pulje som var så tætte, at de skulle ud i en Shoot Out, for at afgøre hvem som kunne kalde sig Puljevinder. Så mens andre kunne nyde en grillpølse med brød, var andre kommet på ekstra arbejde. Men en afgørelse blev fundet, så nu kunne vi gøre klar til finalespillet.
Først skulle de 6 Pulje vinderne ud i 2 Shoot Out semifinaler. Disse Shoot Out og finale, blev spillet på den forkortet Hul 10, og som i dagens anledning blev spillet som et Par 3 Hul. Og med Teestedet godt 80 meter fra flaget, skulle vi se hvilket Hold som kunne slå tættet på flaget. Og hvert Hold havde kun 2 forsøg (1 slag fra hver spiller).
I den første Puljefinale skulle det afgøres mellem Johansen/Espersen, The Birdies og Clemmerne. Her var det Clemmerne som slog et af deres slag tættes på, og fik dermed den først plads i den store finale. På 2. pladsen kom The Birdies (Kirsten Jordy & Bente Egeborg) og nr. 3 blev Johansen/Espersen (Poul Erik Johansen og Søren Espersen).
I den anden Puljefinale stod det mellem ”Fore”, The Longshots og JHP. Her tog ”Fore” 1. pladsen med et super salg som var meget tæt på flaget. Nr. 2 blev The Longshots (Thomas Adamsen & Steen Marner) og JHP (Hanne Pigonska & Jens Henriksen) blev nr. 3.
Finalen var således fundet, men den vender vi tilbage til.
For der skulle også spilles en ”trøste” finale mellem alle de hold som blev nr. 2 i deres pulje. Resultatet af denne 6 Holds Shoot Out blev følgende;
1. Team Smil (Søren Boserup Larsen & Torben N Sørensen)
2. TEE-Rific Twosome (Piamalia Vagtholm & Bjarne Dalgaard)
3. Pink-Lotter (Lotte Hartlev & Charlotte Roberg)
4. Perlene (Per & Lene Bobsin)
5. Westi/Olsen (Lisbeth Westi & Joan Lund Olsen)
6. Nyrupvej (Benny Juul Andersen & Marianne Meling Kristensen)
Og så til den store finale. Som tidligere skrevet, skulle den spilles mellem ”FORE” & Clemmerne. Igen blev Teestedet flyttet. Men denne gang skulle det være rigtigt svært. Flaget var sat kun 2 meter over bunkerne i højre side, så derfor skulle der spilles ind over bunkeren i finalen. Og her var det ikke nok bare at slå bolden tættes på flaget. Nej denne gang skulle hullet spilles færdigt. Men hullet skulle bare spilles en gang, og vi havde fundet årets vinder af GolfSixes.
Årets vinder blev ”FORE” med Frank Viggo Rasmussen & Anders Lund Olsen. Og på en flot 2. plads kom Klemmerne (Henning og Daniel Clemmensen). Stort Tillykke til vinderne.
Så var det blevet tid til at dele præmie ud, og i år var det Turneringsledelsens solseng som blev brugt som præmiebord. Der blev igen i år, uddelt mange præmier ud fra Turnerings sponsor, GOLF EXPERTEN i Greve.
Og efter det obligatorisk vinderbillede var taget, og beskeden om, at der stadig var flere pølser tilbage, kunne Turneringsledelsen takke for en herlig dag. Og som bliver gentaget i 2025.
Turneringsudvalget
Odsherred Golfklub