Onsdag d. 4.9 tog 30 medlemmer af Herreklubben på den årlige Jyllandstur. Som sædvanligt mødtes vi – før fanden får sko på -på klubbens parkeringsplads for at arrangere samkørsel og på færgen ventede det store morgenbord. Første dag skulle vi spille Ikast GK og det er er forrygende bane – sjove huller og – bortset fra diverse ombygninger – i rigtigt god stand. 4 dryp spolerede ikke den ellers gode runde i solskin.
Onsdag aften var der 3 retters menu på Hotel Pejsegården og da alle var godt mætte, var tid til lidt motion i kælderen, hvor mange bowlede – andre måtte nøjes med en G/T i baren.
Og så var det igen tidligt op torsdag, hvor der skulle være gunstart kl. 10.00 i Horsens GK – Solen skinnede lidt rigeligt i de trætte øjne, men alle var glade for det gode vejr. Banen havde mange flotte huller og masser af plads (dog ikke på fairways), men var skæmmet af ødelagte teesteder, sumpede fairways og ujævne greens, så der blev ikke scoret højt.
Alle hyggede sig og er klar til en tur igen til næste år, hvor vi dog gerne vil være lidt flere.
/Herreklubben