Historie fortalt til jubilæumstidsskriftet
Det hele startede i 1965, hvor direktør, minkfarmer Carl Johan Østerby Carlsen, fiskeeksportør Leo Henriksen og advokat John Richter sammen tog til stiftende generalforsamling i Holbæk Golfklub.
Efter mødet var der frokost, og ved siden af de 3 Højby-folk sad en herre i sine egne tanker. Det var fabrikant Ralph Zimmermann, der blev lidt sur over, at nogen forstyrrede hans tanker. Men da det var golf man talte om, tøede han op og fortalte, at han kendte lidt til spillet i forvejen og godt ville indvie de andre i golfspillets mysterium.
Da der endnu ingen bane var i Holbæk, begyndte man så at tage Rørvig-færgen til Asserbo Golfklub, hvor man fik undervisning hos Lydia Middelbo. Efter 5-6 besøg stoppede Rørvig-færgen sine sene sejladser, og der var ikke tid til den efterfølgende aftensmad med tilbehør, fordi man skulle skynde sig til færgen. Et par gange måtte man tage turen neden om Holbæk hjem.
Det blev man lidt irriteret over, og ideen om egen golfbane opstod. Dagen efter ringede Carl Johan til Zimmermann og fortalte, at han havde fundet jord, der kunne anvendes til golf-bane.
Det var grd. Nicolaisens marker og skove. Da der var meget kort fra tanke til handling, købte man 2 dage efter, den 2/10-1965 jord-arealet.
Set hørt og skrevet.
Nicolaisen, som senere klippede snoren over ved indvielsen af golfbanen, lå syg på hospitalet – hvorfor man hastede derned for at nå at få skødet på jorden underskrevet.
Det var handlingens mænd dengang, og det er vi glade for i dag. Kapital skulle der til. Hvem havde 10.000 kr. de ikke vidste, hvad de skulle gøre ved – eller ofre på et alter? Man ringede rundt og inden dagen var omme, havde man samlet 200.000 kr.
Den 13/11-1965 så Odsherred Golfbane a/s og co så dagens lys med 30 kommanditister.
I samarbejde med den svenske golfbanearkitekt Anders Amilon, gik man nu i gang med at anlægge en 12 hullers bane, som under stor festivitas indviedes den 2. juli 1967.
Som Sjællands 7. golfbane blev Odsherred Golfklub indviet med stor succes. Nicolaisen klippede snoren over under opsyn af Carl Johan og klubbens formand Ib Thorlasius.
DGU’s formand, Hans Raaschou slog det første slag, og så gik en stort anlagt match med deltagere fra både Sverige og Danmark i gang.
Set hørt og skrevet.
Indvielsen i 1967, med afslutning på Hotel Phønix i Nykøbing. 130 deltagere, kuvertpris kr, 30,-, men så var der også 3 retter lækker mad og dans til levende musik. Her sluttede Carl Johan sin tale for Golfklubben med ordene: ”Længe leve Odsherred Minkfarm”.
Carl Johan Carlsen påtog sig i de næste år det vigtige job som baneudvalgsformand.
Med sit eget mandskab regerede han på golfbanen, og hos Carl Johan var der som sagt ikke langt fra ide til handling. Han var ikke altid enig med bestyrelsens beslutninger vedrørende banens udformning.
Man husker specielt en diskussion om at flytte 1. teested. På trods af et ”be-skedent mindretal 1 mod 8”
Gik Carl Johan i gang med sit mandskab, for at lave teestedet, som han ville have det.
Set hørt og skrevet.
Ejler Christiansen:
Dagen efter afstemningen om teestedets placering, er der match, en greensome /stableford- og skæbnen ville, at jeg skulle spille mod Carl Johan. Man kunne ikke undgå at se, at han alligevel var i gang med at ændre teestedet efter sit eget ønske. Betænkelig var han dog, og hviskede til sin kone Ruth: ”Pas på ikke at gøre noget forkert, så disker han os!”
De økonomiske problemer skulle dog hurtigt præge de følgende år. Rentebelastningen på de store lån, man måtte indhente til finansiering af bane og klubhus, gjorde det til en evig kamp for at overleve.
Kontingentindtægterne dækkede langtfra både banens drift og de stadig stigende renteudgifter. Ni bestyrelsesmedlemmer, 3 i hvert selskab, måtte på et tidspunkt kautionere for et lån på 600.000 kr. i forskellige låneinstitutter. Kautionisterne skulle samtidig være dækket af en livsforsikring
Set, hørt og skrevet.
Ejler Christiansen:
Vi kautionister følte det på et tidspunkt ganske utrygt, at gå alene rundt og spille golf. – Der lå jo en ganske stor fordel i for medlemmerne at få livsforsikringerne udbetalt kontant.
På en efterfølgende generalforsamling, hvor et medlem rejste sig og udtrykte utilfredshed med bestyrelsen og ville have en ny, går lrs. Åge Jensen, medlem af aktieselskabets bestyrelse, på talerstolen, og siger, at det glæder ham meget, for så kan den nye bestyrelse overtage kautionsforpligtelsen.- Efter den salut var der ingen, der opstillede.
I perioden op til rekonstruktionen i 1979 sad der forskellige bestyrelser i Golfklubben under hhv. Ib Thorlasius, Jørgen Crone samt Frede Jensen.
Man havde både i 1970 og igen i 1974, sidst ved hrs. Gunnar Gersted forsøgt at få ekstraordinære indskud fra medlemmer, hvilket resulterede i en halvering af medlemstallet.
I 1974 var den tidligere bestyrelse afgået. Frede Jensen opstillede sammen med bl.a. Henning Minor, Palle Linnet, Ralph Zimmermann og Leo Henriksen, og Frede blev valgt som formand for bestyrelsen.
Men midt i modgangen fik man pludselig en appelsin i turbanen! Man fik mulighed for udstykning af 4 grunde langs det nuværende 18. hul, der ved salg indbragte 300.000 kr., som kunne betale restancen og desuden slette kautionsforpligtelserne for de berørte medlemmer.
Selvom man nu havde afværget en tvangsauktion, var det en stakket frist, med et stagnerende medlemstal.
I 1978 indleder Frede Jensen forhandlinger med kommunen om økonomisk hjælp.
Der havde lige været kommunevalg, og der var 4 år til det næste. Med stor støtte fra borgmester Johannes Holm, blev der udarbejdet en aftale om, at kommunen skulle overtage renter og afdrag på lånene samt ejendomsskatterne.
Trundholm kommune sikrede således golfklubbens videre eksistens. Odsherred Golfklub blev en selvejende institution med den klausul, at hvis golfklubben ophører (lad det aldrig ske, red.) skal alt overgå til kommunen kvit og frit.
Set, hørt og skrevet
Ralph Zimmermann til Frede Jensen:
”Du blev valgt som formand i 74, fordi nogle unge rebeller ville udvide banen til 18 huller. Vi var enige om, at det kunne vi ikke, og du skulle fan’me ikke udvide nogen bane, for du gider ikke gå så langt!”
I 80’erne gik det stille og roligt fremad – med små slag og med balance i regnskabet.
Nye folk kom i bestyrelsen. En af dem , Sv. O. Clausen kunne lægge nogle gode budgetter, og udvidelsen til en 18 hullers golfbane blev modnet og en realitet, Men Alt sammen i en ånd, hvor økonomien skulle holde. Der var nok af advarsler fra de ”gamle” medlemmer, der huskede den tunge fortid.
Ved 25-års jubilæet var der styr på økonomien og medlemstallet voksede og voksede.