17/5: Nyt om Coronasmitte situationen

Kære medlemmer,

så er der igen godt nyt.

Fra i morgen mandag den 18. maj

  • Genetableres flag og hulkop som ved normalt spil
  • Riverne kommer tilbage i bunkerne, og boldvaskere, vandhaner og affaldsspande kan igen benyttes
  • Buggies kan igen udlejes på normal vis, dvs ikke kun til årskortindehavere (fra tirsdag når foyeren åbner og årskortindehaverne har afleveret nøgler)
  • Driving range får de fjernede måtter tilbage, når greenkeeperne kan passe det ind i deres arbejde, så kapaciteten også her øges i den nærmeste tid.

Dette betyder, at den midlertidige lokale regel om at droppe ud af fodspor i bunkeren falder væk.

Vi anbefaler alle at have en lille håndsprit med på banen. Den bør bruges, når I har rørt ved banemateriel eller ting, der ikke tilhører jer selv.

Det er stadig vigtigt at røre så lidt som muligt ved ting, som også berøres af andre. Som I alle ved, kan man jo lade flagstangen stå i hullet, når man putter, så behøver ingen røre ved den. I kan ikke undgå at røre riven, når I river efter jer i bunkeren, så her ville det være på sin plads at bruge sin håndsprit efterfølgende.

Siden Corona-krisens start har vi ikke kunnet bruge vores 9-hulsbane som Pay & Play bane. Det bliver nu igen muligt. På forsøgsvis fortsætter vi den tvungne tidsbestilling på 9-hulsbanen, ligesom vi har det på 18-hulsbanen. Det giver et bedre flow, og har virket godt i de seneste uger.

Alle disse ændringer, som er blevet annonceret i fredags og i dag bevirker, at vi også kan komme i gang med at spille turneringer. Som I måske allerede har erfaret fra formanden for Turneringsudvalget Henrik Andersen gennemfører vi vores populære Pinse Par turnering anden pinsedag. Det bliver – naturligvis – ikke helt som vi plejer, men det skal nok blive hyggeligt. Vi kan også gennemføre vores Regelaften den 28. maj. Det er der helt sikkert stor interesse for. Tilmelding til begge sker som sædvanligt på Golfbox. For Pinse Par Turneringen er tilmelding muligt fra i morgen mandag den 18. maj.

Rigtig god fornøjelse med spillet til jer alle. Nu håber jeg bare, at vejret snart viser sig fra en venligere side.

Med venlig hilsen,

pbv  Ingelise Badsted

Formand for Odsherred Golfklub

 

DGU´s anbefalinger kan læses her