Baneorientering november 2019

Vi nærmer os tiden, hvor vi lukker ned for de forskellige områder.

Allerførst vil jeg bede den eller de spillere, der anvender tee 48-51 på hul 1 som træningsområde, om at indstille denne aktivitet øjeblikkeligt! (Jeg nægter at tro, det er nogle af vores medlemmer)

Greens: vil være åbne for spil, så længe vejret tillader det. Der skal dog spilles til vintergreen ved frost eller sne, det vil normalt være skiltet ved 1 tee. De sidste sæsoner har vi haft store problemer med fugle, der hærger vores green. Hvis dette gentager sig i år, vil de pågældende green blive lukket indtil foråret.

Vintertee: vil blive etableret, på 9-hulsbanen er det gjort, og i de kommende uger, vil det samme ske på 18-hullers banen.

Træningsområdet: puttinggreen og indspilsgreen lukker. Shortgamebanen er lukket for i år. Driving-range vil være åben hele vinteren, dog skal man selv samle bolde. Der kan trækkes bolde i automaten indtil den løber tom, derefter er det selvsamling.

Lukning af huller: Vi vil ligesom sidste vinter, hvis vi vurderer det er nødvendigt, lukke hul 1-9 i en periode. Der kan ligeledes forekomme midlertidige lukning af områder, p,g.a. banearbejde m.m.

Golfbiler: er stadig tilladt, men kan blive stoppet uden varsel. Så evt. bestilte biler, vil blive annulleret.

I tiden op til jul, hvor personalet går på ferie og afspadsering, vil arbejdet hovedsaligt være koncentreret omkring maskiner og greenkeepergård. Vores maskinpark trænger til den store gennemgang, og vi skal have ” frisket” maskinhuset   op.

Venlig hilsen

Greenkeeperen