Banestatus 13. marts 2020

Så er vi kommet frem til den første forårsmåned, efter en vinter der aldrig rigtig blev til noget. I stedet har vi siden september sidste år, fået rigtigt meget regn.

Klargøring af banen:
Vi skal nu i gang med at klargøre banen til den nye sæson, et arbejde der vil foregå løbende den næste måneds tid. Grundet den aktuelle situation omkring coronavirus, hvor skoler og dagtilbud lukker ned, kommer vi til at køre med reduceret mandskab den kommende tid – det betyder selvfølgelig, at vi kommer bag ud med en del arbejde, men mon ikke det går alligevel!

Vinterarbejde:
Vi har i vinter foretaget en del banearbejde, primært på hul 1-3-4-9-13 og 16. På grund af det fugtige vejr, er der en del projekter, som vi har måttet udskyde. Det har simpelhent været for blødt til at køre med maskiner på de pågældende områder. Vi har stadig et stort område på hul 3, hvor vi skal have ryddet op, men håber at det kan klares på en medlems arbejdsdag. ( hvis den kan afvikles ?).  Samtidig vil jeg gerne sige tusinde tak, til de medlemmer der har hjulpet os med træfælding m.m.

Greens og teesteder:
Greens vil i den kommende periode blive dybdeluftet-topdresset og tromlet. Vær opmærksom på skiltet ved 1 tee, da greens i den kommende periode, er meget udsat ved spil, hvis der er rimfrost på dem.
Teesteder vil i den kommende tid blive åbnet, efterhånden som de kan holde til spil. Vores teesteder er generelt meget små, så undgå venligst unødvendige prøvesving på teestedet.

Nyheder:
Som et nyt tiltag, vil der på alle flagstænger på 18 hullers banen, blive monteret en refleks, der skulle gøre det nemmere at anvende en afstandskikkert.
Sidste sæson havde vi store problemer med ødelagte hulkanter, og vi vil i år forsøge med en ny anordning. Det er en lille plasticskive der monteres på flagstangen, og har den effekt, at når man tager flaget op, vil bolden komme med op. Vi monterer dem som forsøg på 9-hulsbanen først.

Træningsområdet:
Driving range er åben for spil, men det er stadigvæk nødvendigt at du selv samler bolde
Med forbehold, p.g.a. den aktuelle situation, håber vi at hele anlægget står klart til spil, (inkl. short game bane og putting green), i starten af uge 14.

Venlig Hilsen
Greenkeeperne