Danmarksturneringen 13.- 14. juni

4 Div. Herre

Det bliver til et nederlag til Roskilde 8-4 lørdag. Holdet kom rigtig godt tilbage søndag med en 10-2 sejr over Midtsjælland.

Benjamin var en af holdets bedste i denne weekend med to sikre sejer i vores 1 single.  Lørdag gik over i historien hvor Roskilde havde den gamle Odsherreds dreng LASSE F. Kristensen som spiller i bolden med Preben & Thomas

 

Superveteraner

Referat af 1. runde 2020 – Superveteraner Kvalifikationsrækken Øst, pulje 2.

Odsherred Golfklubs Superveteraner (70+) fik en flot debut i Danmarksturneringen søndag d. 14. juni på Brøndbys bane.

Med en sikker 10-4 sejr over Furesø, der dagen forinden havde slået Brøndby 8-6 på Odsherreds bane, ligger superveteraner godt til at kunne vinde kvalifikationsrækken og dermed rykke direkte op i 1. division i 2021.

Holdet består af Ingelise Badsted (damesingle), Svend Mathiasen (1. herresingle), Ole Gylling (2. herresingle), Per Christiansen (3. herresingle), Kurt Berntsen (4. herresingle) og Kirsten Jordy og Geoffrey Reynolds (foursome).

Ingelise fik debut i Danmarksturneringen mod den rutinerede Marianne Hemmingsen, men Ingelise gik uimponeret i gang med matchen. Ingelise var på et tidspunkt 3 up, før modstanderen fik vist et spil, der svarede til hendes meget lavere indeks. Ingelise var A/S efter 11 huller, men måtte til sidst strække våben og indkassere et nederlag på 4/2. Men alt i alt en flot debut, hvor Ingelise høstede fin hulspilserfaring.

Kurt startede som lyn og torden og var 6 up efter 9 huller, og vandt 6/5 efter fint spil, hvor især indspil og put på de sidste huller var fremragende.

Per tabte 1. hul, men derefter så han sig ikke tilbage, og tildelte modstanderen dennes første hulspilsnederlag i 2020 via en 2/1 sejr.

Ole spillede en noget svingende match.  Han var dels 2 up, men bagud til 12 hul, men som så ofte før, viste Ole, at han kan hive sig selv op, og med et delt 18. hul sikrede han en kneben 1/0 sejr.

Svend spillede mod Furesøs 1. single, der hævede sit spilleniveau betragteligt fra hanst 6/5 nederlag dagen før til Brøndby. Matchen bølgede noget op og ned. Svend kom 2 up efter 7 huller, men tabte de næste 3 huller. Med 3 vundne huller (heraf en næsten hole-in-one) var stillingen tilbage til 2 up, og Svend sluttede med en sejr på 3/1.

Efter en noget blandet match spillede foursome med Kirsten og Geoffrey  A/S, og slutresultatet blev en overbevisende sejr på 10/4 til Odsherred.

Holdet er nu i den heldige situation, at en sejr eller uafgjort mod Brøndby på Furesøs bane lørdag d. 15. august vil sikre, at superveteranerne rykker op i 1. division.

Så nu går Superveterantruppen, der desuden består af Keld Post og Erik Andersen i skarp træning sommeren over, så vi er klar til den afgørende kamp.

Svend Mathiasen, holdkaptajn

Seniorholdet

Der var debut for et senior hold i klubbens historie, og starter i kval rækken med Dragsholm, Kalundborg og Midtsjælland,

Lørdag gik det løs i Midtsjælland mod Dragsholm, en kamp som vi på papiret burde vinde, og planen var også meget tæt på at lykkes da vi var oppe de fleste steder, men kuglen skal jo i hul før modstanderens, og da det ikke lige lykkes, måtte vi, ja man fristes jo til at bruge de velkendte ord som, ud fra et forsigtigheds princip, ende med at dele matchen 7-7.

Søndag i Dragsholm mod Kalundborg skulle nu vindes, hvis ambitionerne om oprykning skulle leve sommeren over. Et hold som flere af vores spiller havde spillet lige op med sidste år i Regionsgolf. Og igen viste det sig til at blive en meget lige kamp, men men men, med et par meget stærke resultater skulle det vises sig at vi måske var en lille klasse bedre, på dagen i hvert fald, så en meget fortjent 10-4 sejr kom i hus, så vi nu står med muligheden for oprykning i vores egne hænder.

Tak til mine spiller, Lone, Pernille, Kell, Henrik, Frank og Per som er en del af måske danmarks flotteste senior hold

Hilsen Stokholm

 

Tredjeholdets weekend i 5. division

Tredjeholdet er genopfundet til i år og har 2 målsætninger.

  1. Etablere et stabilt hold bestående af de spillere der de sidste år har ligget lige udenfor 1. og 2. holdene for derved at øge bredden
  2. Forbliven i 5. division hvilket kræver mindst en tredjeplads i puljen.

Vi er havnet i en pulje med 2 meget stærke hold (gennemsnits-hcp under 5) og 2 mere moderate hold (os og Dragsholm).

Vi stillede begge dage med 2 uprøvede foursome (Ole Givskov + Birger hansen og Martin Aalberts + Michael Alstrup Kristensen) og 3 singler (Rainer Schneider, Jesper Wagner og Jeppe Hvidtfelt).

Vi startede mod Dragsholm i hvad der reelt viste sig at være en direkte kamp om at undgå nedrykning.

Jeppe vandt sikkert mens Rainer mødte en stærkt spillede modstander og tabte sin match. Ole og Birger vandt deres kamp sikkert mens Martin og Michael led et knebent 1-0 nederlag efter en ærgerlig bunkertur på hul 17. Dermed var Jespers kamp reelt afgørende for matchen og kampen om nedrykning.

De var lige op ad hul 18. Begge lå på green i 3. Jesper putter 2 gange for en sikker 5’er. Modstanderen putter en gang til en afstand på ca. 1 meter og samler sin bold op!!! Han havde ganske enkelt talt forkert og troede at hullet allerede var tabt. Jesper vandt dermed sin match og holdet vandt samlet 7-5.

Søndag tabte Dragsholm klart til Trelleborg og er dermed rykket ned mens Odsherred bliver i rækken.

Søndag stod det på langt hårdere modstand i form at Kalundborgs førstehold. Lørdagens helt Jesper var først ude med et 5-4 nederlag. Rainer og Jeppe tabte også klart så det var op til de 2 foursome at pynte på resultatet. Begge foursome var relativt godt med selvom modstanderne på papiret var langt stærkere.

Ole og Birger tabte en tæt match med 1-0.

Michael og Martin var foran stort set hele matchen og var 2 up efter 16. Desværre var de afgørende marginaler ikke med Odsherred der på både 16 og 17 havde puts for at vinde matchen som tog hulkanten. I stedet endte det med en bold i søen på hul 18 og en delt match.

Samlet tabte holdet således 10,5 – 1,5 men det kunne ikke fjerne den efterfølgende glæde over at holdet har nået begge målsætningerne allerede i første spilleweekend.

I august venter Trelleborgs stærke hold om en direkte kamp om 2/3-pladsen. Selvom de er stærke er ingen jo større end de kan ligge ned så vi går ind til kampen med stor optimisme og kampgejst.

Med venlig hilsen
Michael Alstrup Kristensen