Helenehøj Forårsturnering – referat

På en dejlig søndag formiddag, var 24 deltager klar til at spille årets første turnering på Kortbanen.

Efter afhentning af scorekort og en let opvarmning, var der afgang til Kortbanen. Det var en lille samling ved 1. tee, hvor turneringsleder Henrik Andersen bød velkommen til turneringen. Med et par enkelte informationer, herefter gik deltagerne til deres start teested (gunstart), og med hjælp af kirkeklokkerne kunne turneringen starte.

Det hele forløb stille og roligt, og deltagerne kunne nyde denne dejlige forårsdag. Efter ca. 2 timer, var alle deltagerne kommet rundt på de 9 huller, som skulle spilles. Herefter var det afgang til klubhuset igen, hvor scorekort skulle afleveres og der skulle spises fælles frokost.

Resultatet af turneringen blev følgende:

  1. plads: Hans Peter Østergaard – 23 Point
  2. plads: Erik V Poulsen – 21 Point
  3. plads: Søren Andersen – 21 Point
  4. plads: Laurs Rasmussen – 20 Point
  5. plads: Lise Bredmose – 20 Point

 

Nærmest flaget, hul 8:

Erik V Poulsen 3,62 meter fra flaget.

 

Da præmierne var uddelt, blev der nydt smørrebrød, og social hygge i Cafe Solvogn.

Tillykke til vinderne og tak til alle deltagere, for en god dag – vi håber at se alle til efterårets turnering, den 8. september

Turneringsudvalget